bookmate game
da
Libros
Johannes Møllehave

På myrens fodsti

På myrens fodsti er Johannes Møllehaves første erindringsbog fra 1975. Selv siger han: «Jeg har valgt denne titel, fordi man kan få noget spændende ud af at se tingene fra myrens fodsti, skråt nedefra i barnets perspektiv.»
Bogen handler om barndommen, familien og om at være på vej til at blive voksen. Den er skrevet med let hånd, humoristisk uden af den grund at undgå alvoren. Møllehave har noget på hjertet og siger det charmerende og livsklogt.
Erindringerne tager afsæt i temaer om børn og er formidabelt skrevet med Møllehaves helt fantastiske sans for sproget. Det har været hans mening, at På myrens fodsti skulle hjælpe andre med at huske små episoder fra barndommen, og det lykkes over al forventning.
«Sjældent — måske aldrig? — har jeg læst en så smuk, så varm og så lærerig, så dyb erindringsbog som denne … At dette er stærkt, smukt, perspektivrigt er ikke nok. Det er poetisk.»
— Jens Kruuse, Jyllands-Posten
143 páginas impresas
Propietario de los derechos de autor
Lindhardt og Ringhof
Publicación original
2012
Año de publicación
2012

Otras versiones

¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎

Opiniones

  • Jørn Birkelundcompartió su opiniónhace 2 años
    👍Me gustó

    Et godt indblik i hans opvæks.t

  • Kim Arvid Haugaard Nielsencompartió su opiniónhace 3 años
    👍Me gustó
    🙈Ni fu ni fa

    Jeg havde håbet på flere refleksioner over livet og færre detaljer fra barndommen

  • Lisbeth Schmidtcompartió su opiniónhace 3 años
    👍Me gustó
    💡He aprendido mucho
    🎯Justo en el blanco

    Dejlig bog

Citas

  • Lone Funch Damsgaardcompartió una citahace 3 años
    Jeg kunne, hvad øjeblik det skulle være, trække en rød kugle op af min lomme og få den til at blive til både to og tre og fire.
  • Niels Jørgen Bankecompartió una citahace 3 años
    idernes morgen var Paradiset skabt,
    det er uhyre skade, at det siden gik tabt;
    der var træer og grønne grene, der var springvand mellem stene,
    og hver morgen opgav Herren, hvad enhver skulle mene.
    Cikadernes lyd og bevidstheden om dyd,
    den lyse sol og sneglene, som svedte af fryd,
    Vorherres egen fejlfri og nænsomme lære,
    alt gjorde havens skygger og grønsvær mere kære.
    Et skærsommer-eventyr; der var skæbnesvangre dyr
    og så har en lille kvinde sat det hele over styr
    så ydermer det rygte spredtes ud for fire vinde,
    at det Paradis, som spildtes nu må skabes ved en kvinde.
    (Sophus Claussen: „Det tabte Paradis“)
  • Christian Mcompartió una citahace 3 años
    Det farligste var pigerne. De var farlige at tale med og farlige at komme i nærheden af. De gjorde en lille og umulig.
    Man vidste godt at man ikke var noget, men de forstørrede udueligheden så frygteligt.

En las estanterías

fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)