bookmate game
da
Libros
Erik Valeur,Lise Ringhof

Det er de danske som flygter

'Det er de danske som flygter' er første selvstændige bind i Lise Ringhof og Erik Valeurs romantrilogi om familien Brinch og Danmark — fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag.

Fanø-drengen Erling Brinchs liv forandrer sig afgørende, da han syv år gammel mister sin lillebror ved en drukneulykke, som han kunne have forhindret. Kort efter ulykken møder han Hubert, en mærkværdig vanskabt dreng fra den lokale fattiggård — og de udvikler et hemmeligt venskab.
Erling forlader både Hubert og sit barndomshjem, da han står til søs med den brutale fribytter Sivert, som bliver hans nye beskytter. Rejsen ender i København, hvor han læser til læge og forsøger at frigøre sig fra det lukkede fisker— samfund, han er rejst fra. Han tilbringer aftnerne på værts— huset Flynderen, hvis stamgæster er et broget sammenrend af bohemer og originaler, som diskuterer tidens store emner — ikke mindst danskernes lilleputsind — alt imens Første Verdenskrig raser udenfor.
I storbyen forelsker han sig i den oprørske Kate, men flygter fra hende og ender i Vejle, hvor han bliver gift med en af bygens rigeste piger. I fjordbyen opbygger han inden besættelsen i 1940 en blomstrende lægepraksis og forsøger at glemme alt det, der var: sin lillebrors død, sin familie, den fattige Hubert, sin store kærlighed Kate — og Sivert, der er blevet hans dødsfjende.

Lise Ringhof er datter af Gert og Hanne Ringhof, der er den ene halvdel af grundlæggerne af forlaget Lindhardt og Ringhof. I 1986 overtog hun forlagets kontakt til boghandlerne og har siden arbejdet med salg, marketing og presse på danske forlag, inden hun i 2017 stoppede på Politikens Forlag for at hellige sig arbejdet på romantrilogien sammen med Erik Valeur.

Erik Valeur er tidligere journalist på bl.a. Berlingske, Information, Månedsbladet Press og DR. Har modtaget Cavling-prisen to gange, Krygerprisen, P1-prisen og Publicist— klubbens Jubilæumspris. Debuterede i 2011 med Det syvende barn, der blev en markant bestseller. Modtog Debutantprisen, Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen, Harald Mogensen-prisen og Glasnøglen."
596 páginas impresas
Propietario de los derechos de autor
Gutkind
Publicación original
2020
Año de publicación
2020
Editorial
Gutkind
¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎

Opiniones

  • Søren Andersencompartió su opiniónhace 6 meses

    God

  • Anne Margrethe Maicompartió su opiniónhace 6 meses
    👍Me gustó

    Denne slægtsroman kan varmt anbefales.

  • Peter Ebbe Pedersencompartió su opiniónel año pasado
    👍Me gustó
    🚀Adictivo

    Dejlige beskrivelser af personerne, god bog.

Citas

  • Johannes Høgsgaard Andersencompartió una citahace 3 años
    Mere end tre hundrede danske skibe var på verdenshavene blevet sænket af de tyske ubåde – og mindst syv hundrede søfolk var omkommet – men det var ikke et tal eller en tragedie, der var kendt viden om og slet ikke i København. Mange havde desuden haft slægtninge, venner og bekendte i de dele af Slesvig, der havde ofret så mange danske liv i de tyske skyttegrave; mere end fem tusinde sønderjyske mænd var døde, sagde de værste rygter.
    Det var heller ikke noget, man fra regeringen i hovedstaden talte højt om. Den tyske frygt havde vejet tungere end frimodig tale, og den dyrebare neutralitet havde haft sin pris. Nu, hvor det alligevel var for sent, så de magthavende ingen grund til at rippe op i dét, der var sket, og som havde det bedre bag dække og i glemsel. Sagen angik et mindretal i en lokal, langt fjernere del af landet, og den stemning, som diskussioner kunne medføre, var ikke i nogens interesse, ikke i folkets, ikke nu, ikke i en stærk og løfterig tid med udsigt til fred for alle de kommende generationer.
    Det havde

    Regeringen skjuler de danske tab tilsøs og i de tyske skyttegrave

  • Johannes Høgsgaard Andersencompartió una citahace 3 años
    stemme til en hvisken – “... tyskere er jo også mennesker.”
    Mange af deres kolleger havde sagt nej til at bruge ressourcer på flygtninge fra det land, der havde besat Danmark – og Ragnhild gjorde alt, hvad hun kunne, for at feje de nødstedtes bønner og henvendelser væk fra sin mands skrivebord: “De skal for himlens skyld hjælpes i deres eget land – nær dem selv – så deres kræfter kan bruges på genopbygning, når den tid kommer,” sagde hun.
    I Østersøen var et ombygget tysk passagerskib med næsten titusind tyske på flugt fra russerne blevet sænket, men alligevel forekom det hele danskerne fjernt og fremmed – og affødte mest af alt en gysen. Efter knap fem års besættelse var der ingen virkelig vilje til at redde de sidste dages fortvivlede, og de mest nationale danske fremsatte opråb i flyveblade, der advarede enhver såkaldt ‘god dansker’ om, at de tilstrømmende flygtninge var en del af krigsmagten – og at et knæfald for dem kunne være fatalt.
    Det var et sådant papir, den unge læge nu rakte hen over mødebordet:
    Flygtningene er blevet os paatvunget – det er en ny Form for Invasion, læste Erling. De er her uden Ret – ikke engang Krigens Ret, Til at begynde med er de klynkende og vil gerne vække Medlidenhed, men snart føler de sig hjemme og bliver frække og stiller Fordringer. De kommer, mens hundreder af vore egne Landsmænd deporteres uden Lov og Ret til tyske Koncentrationslejre, hvor de er udsat for Tortur og Sult.
    Han læste det to gange og vidste ikke, hvad han skulle sige. Det var skrevet af en borgergruppe af ‘bekymrede danskere’, og det syntes vanskeligt at modsige. Længe sad han tavs, fanget mellem sine stadig mere umulige valg – mens han samtidig blev ramt af en dyb trang til bare at rejse sig og gå. Forlade det hele. Men det var naturligvis absurd …
    Ragnhild puffede de to lægers kvaler til side med et resolut budskab, sådan som hun altid gjorde: “De fremmede flygtninge får simpelt hen ikke adgang her til huset. Jeres pligt er over for de mennesker, der stoler på jer, og som er vores egne. De danske står først.”
    En af

    Ekko af nutidens holdning til flygtninge

  • Johannes Høgsgaard Andersencompartió una citahace 3 años
    politikere.”
    Nu vendte hun sig mod Erling. “Ja, jeg kender jo min ABC, og lige nu lærer den os, at alt det, der sker i verden, må underkastes grundig omtanke og omhyggelig vurdering – således at intet belaster os unødigt og ingen lader sig gribe af uoverlagte følelser som fortrydelse eller skam eller vrede. Den rene danske samvittighed skal beskyttes frem for alt, og det er dette avisudklip beviset på. Når vi svigter de nødstedte, må det gøres sådan, at ingen føler ansvar eller skyld, fordi vi kun gør det af nødvendighed.”
    Han svarede ikke, og hun fastholdt hans blik: “Jo, Erling Brinch, sådan lyder nødvendighedens ABC i Danmark nu – og det er den, det er vores ansvar at modsige. Det var dét, Poul Henningsen gjorde, da de fyrede ham.”

    Nødvendighedens politik - for at friholde danskerne for dårlig samvittighed

En las estanterías

fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)