Kirsten Thorup

elsker ham indtil vanvid, indtil døden.

Gudrun forelægger gæstelisten for mig. Frau Schultze og hendes mand som nævnt Reichsgesundheitsführer. Deraf hendes betroede Führerinposition i Frauenschaft med kontakten til sygeplejersker og læger, uddyber Gudrun. Otto er oberstløjtnant og som Klaus stationeret på basen i Krakow. Hans kone, Beate er aldeles bedårende. Let på tråden, siges der. Men man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Gudrun slår sig på munden og ser mig ind i øjnene. Ikke mine ord igen. Vi kvinder må gå stille med dørene. Jeg løber ikke med sladder, siger jeg, da slet ikke i et pænt selskab. Nok mindre pænt, når der kommer noget inden for vesten. Gudrun blinker til mig. Hun der er så tilknappet og snerpet, bliver med ét vulgær. Jeg føler mig pludselig alene i en brutal verden. Op med hovedet, du gamle. Ret ryggen, formaner jeg mig selv. Ikke vise svaghed. Gudrun går videre med gæstelisten. Gustav, doktor i økonomi, sidder i Reichsbanks øverste styrelse der sorterer direkte under Reichskanzleren, siger hun stolt. Omgangskredsens høje positioner kaster øjensynligt glans over hende og Klaus. Gustavs kone, Vera har sine egne meninger der kan virke pinlige indimellem, fortsætter hun, men hendes faux pas skal man bare ignorere. Det lyder da interessant, siger jeg oplivet. Gudrun smiler overbærende. Og endelig Schalkes, et godt par. Dem vil du kunne lide. Han er arkitekt med store visioner for fremtidens byg

byggestil. Hun er skribent på Frauen Warte med speciale i småbørnsopdragelse. Hende har jeg stor glæde af når Thor ikke arter sig. Det er hvad vi byder dig på. Så er du advaret, siger hun slagfærdigt.