«Det var den hårdeste vinter nogen kunne huske.»
Med de ord indleder Hilmar Wulff sin underholdende og spændende fortælling «Djævlegrunden» om brødrene Jørn på ti år og Per på tolv år.
De bor sammen med søster, Anne, på fjorten og deres mor, imens deres far bor på skibet i de kolde vintermåneder. Men bare fordi det er koldt og mørkt, og de får havregrød og byggrød hver evig eneste dag, behøver man ikke at kede sig. Det finder Jørn og Per hurtigt ud af, og før de ved af det, er der forår i luften.
Hilmar Wulff (1908–1984) var en dansk forfatter, der tilbragte store dele af sit liv på rejser rundt omkring i verden. Disse rejser bragte ham blandt andet til Kina og Amerika, før han atter vendte hjem. Under den tyske besættelse i 1940‘erne deltog Hilmar Wulff aktivt i frihedskampen og måtte i 1943 flygte til Sverige. Det var først i denne periode, at Wulffs forfatterskab reelt tog form, og blandt andet de mange rejser gav ham materiale til flere romaner, heriblandt «Sådan noget sker faktisk» (1943) og “Arbejdets sang” (1945). Men det blev Wulffs romantrilogi — “Vejen til livet” (1947), «Livets brød” (1948) og «Forjættelsens dag” (1949) — der blev hans rigtige gennembrud og som til stadighed regnes som hans største litterære bedrift. I 1968–1971 var Wulff medlem af Forfatterforeningen og blev i 1974 æresmedlem. Han modtog i 1950 Kollegernes ærespris, i 1952 modtog han Nexøprisen og i 1982 modtog hans LOs kulturpris.
