“Sol-vagabonden” er fortællingen om en vagabond muntre tilbageblik. Han har vandret fra Lolland til andesbjergene, sejlet fra London til Mexico, været i arbejdslejre i England og Skotland og tilbage til Lolland igen. Vi møder ham på han sidste dag, hvor han er klar til at tage videre på sin sidste rejse.
“Sol-vagabonden” er en livsbekræftende bog, som Wulff har skrevet som en hyldest til sine gamle vagabondkammerater.
Hilmar Wulff (1908–1984) var en dansk forfatter, der tilbragte store dele af sit liv på rejser rundt omkring i verden. Disse rejser bragte ham blandt andet til Kina og Amerika, før han atter vendte hjem. Under den tyske besættelse i 1940‘erne deltog Hilmar Wulff aktivt i frihedskampen og måtte i 1943 flygte til Sverige. Det var først i denne periode, at Wulffs forfatterskab reelt tog form, og blandt andet de mange rejser gav ham materiale til flere romaner, heriblandt «Sådan noget sker faktisk» (1943) og “Arbejdets sang” (1945). Men det blev Wulffs romantrilogi – “Vejen til livet” (1947), «Livets brød” (1948) og «Forjættelsens dag” (1949) – der blev hans rigtige gennembrud og som til stadighed regnes som hans største litterære bedrift. I 1968–1971 var Wulff medlem af Forfatterforeningen og blev i 1974 æresmedlem. Han modtog i 1950 Kollegernes ærespris, i 1952 modtog han Nexøprisen og i 1982 modtog hans LOs kulturpris.
