Skiplille er hjemsøgt af et spøgelse. I nattens dybeste mørke, når præstens gamle ur slår tolv slag, kan man se ham drive hen over kirkegården lige så stille som mosekonebryg en tidlig forårsmorgen. Hans omrids er utydeligt, og dog gløder han som fin sne i måneskin. Ingen tør gå ud efter midnatstid, især ikke efter, at den gamle præst bliver fundet død og stivfrossen på kirkegårde med venstre hånd knuget om det hellige kors. Præsten havde i sin sidste stund forsøgt at mane spøgelset tilbage til Helvede, men havde tabt kampen mod de onde kræfter. Skiplille er lammet af sorg og rædsel. Men så kommer der en ny præst til byen. Med sit flagrende og sorte tøj, og sit blege ansigt med de sorte øjenbryn, ligner han den ravn, han er opkaldt efter. Og han har mere end et kors i tasken …
