«Forældrene ville tage kisteklæderne på, der hang i skabet oppe i ’Øverstestuen’ og duftede af havens hengemte lavendler. Og børnene ville blive vasket med sæbevand — både i ansigtet og på hænderne, — de ville blive vandkæmmet — for det rigtig skulle forslå, — og pigernes lange hår flettet i små, hårde fletninger med røde og blå bånd, drengenes omhyggeligt skilt i en fuldkommen lige juleskilning! Herregud, — det var jo kun éngang jul, — de måtte jo alle være så pæne som vel muligt!»
Ellen Reumerts hyggelige julehistorier tager os med tilbage i tiden og viser os, hvordan man fejrede jul i gamle dage. Frosten var så hård, at man kunne skøjte på åen og kælke dagen lang. På høloftet i laden boede julenissen, og selvom far insisterede på, at det var rotterne, der spiste risengrøden, var børnene sikre på, at det var nissen, der tog den om natten. Historierne er perfekte til højtlæsning ved juletid. Bogen udkom første gang i 1918 og henvender sig til børn og barnlige sjæle fra syv år.
Ellen Reumert (1866–1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med “Novelletter” i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.
