»Jeg vil søge efter ham« - kun disse ord rummer Tolstojs sande vilje -, hans virkelige skæbne: ikke være den, der finder Gud, blot den, der søger efter Gud. Han har ikke været nogen helgen, ikke nogen verdensfrelsende profet, ikke engang været i stand til fuldkommen utvetydig ærligt at forme sit eget liv: han er altid forblevet menneske, storslået i adskillige øjeblikke og i de næste igen usandfærdig og forfængelig. Et menneske med svagheder, mangler og tvetydigheder, men altid sørgelig klar over disse fejl og fuld af en lidenskabelig stræben efter fuldkommenhed uden lige. Ingen helgen, men en hellig vilje, ikke ortodoks, men fuld af gigantisk trosstyrke, ikke noget billede på det guddommelige, der stille, fattet og afrundet hviler i sig selv, men symbol på en menneskehed, der aldrig tilfreds tør hvile på vejen, men ustandselig må kæmpe for større renhed, hver time og hver dag.