«Mindeskrift over menneskeskæbner og begivenheder under en naturkatastrofe i november, for et hundrede år siden. Den vældige, og af alle vejrkyndige uventede stormflod, der her er tale om, ramte store dele af landet og blev katastrofalt hærgende for udstrakte kystområder og for søfarten. Store tab i menneskeliv og materielle ødelæggelser voldte smerte og lidelse i en grad, der forfærdede det ganske land.»
I 1872 brød Østersøen ud i den værste stormflod i mands minde. Særligt hårdt gik det ud over Østfalster, der med sin lavtliggende kyst og mangel på naturligt forsvar var chanceløs over for naturens rasen. Hilmar Wulffs historiske beretning “Det hele menneske” koncentrerer sig netop om Østfalster, om selve stormens hærgen, de mange tabte menneskeliv og det kaos, den efterlod sig.
Hilmar Wulff (1908–1984) var en dansk forfatter, der tilbragte store dele af sit liv på rejser rundt omkring i verden. Disse rejser bragte ham blandt andet til Kina og Amerika, før han atter vendte hjem. Under den tyske besættelse i 1940‘erne deltog Hilmar Wulff aktivt i frihedskampen og måtte i 1943 flygte til Sverige. Det var først i denne periode, at Hilmar Wulffs forfatterskab reelt tog form, og blandt andet de mange rejser gav ham materiale til flere romaner, heriblandt «Sådan noget sker faktisk» (1943) og “Arbejdets sang” (1945). Hilmar Wulff modtog et væld af priser for sin litteratur, blandt andet Kollegernes ærespris, Nexøprisen og LO‘s kulturpris.
