Livet på havet er ingen leg, og tilværelsen som sømand er heller ingen dans på roser. Det må den unge sømand Regnar Grådyb sande, da han gang på gang løber ind i problemer. Men det er ikke kun sømandsgerningen, som volder den unge mand problemer. Det er i lige så høj grad livets problemer, som han må konfrontere. I sidste ende lader alt dog til, at livet som sømand betyder, at Havet får det sidste ord.
Knud Andersen (1890–1980) var en dansk forfatter med en særlig forkærlighed for havet og sejlads. Derfor var hans forfatterskab også præget af disse oplevelser. Mellem 1905–11 sejlede Andersen på langfart, i 1912 tog han styrmands— og skibsførereksamen, i 1914–16 var en elev på Københavns købmandsskole, og herefter brugte Andersen størstedelen af sit liv på og omkring havet i forbindelse med hans sejladser, arbejde og forfatterskab. Knud Andersen udgav både romaner og noveller, der alle havde det tilfælles, at de skildrede livet til søs præget af nærmest dokumentarisk realisme og storslået idealisme om menneskets tilværelse og vilkår.
