«Dømt til at sejle» er blevet kaldt en hymne til sølivet. Det er fortællingen om en ung dreng, der vokser op på en gård, men stikker af allerede som tiårig for at blive hedningemissionær. I over halvtreds år følges drengens rejser både til lands og til havs, hvilket blandt andet involverer møder med nye lande, kulturer og mennesker samt spændende oplevelser og forrygende eventyr.
Knud Andersen (1890–1980) var en dansk forfatter med en særlig forkærlighed for havet og sejlads. Derfor var hans forfatterskab også præget af disse oplevelser. Mellem 1905–11 sejlede Andersen på langfart, i 1912 tog han styrmands— og skibsførereksamen, i 1914–16 var en elev på Københavns købmandsskole, og herefter brugte Andersen størstedelen af sit liv på og omkring havet i forbindelse med hans sejladser, arbejde og forfatterskab. Knud Andersen udgav både romaner og noveller, der alle havde det tilfælles, at de skildrede livet til søs og var præget af nærmest dokumentarisk realisme og storslået idealisme om menneskets tilværelse og vilkår.
