Forførerens dagbog

Søren Kierkegaards «Forførerens dagbog» er oprindeligt en del af værket «Enten – Eller» fra 1843, hvor den indgår som afslutning på bogens første del. Den unge, narcissistiske Johannes, skriver i en romanlignende dagbogs- og brevform om mødet med den skønne Cordelia, som han ved hjælp af intellekt og intriger gør til genstand for sin forførelseskunst. «Forførerens dagbog» bliver brugt som eksempel på den æstetiske livspraksis, som ifølge Kierkegaard står i modsætning til det etiske valg, og forskellen mellem æstetik og etik bliver på et højere plan gjort til forskellen på godt og ondt.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813–1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840–41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med «Enten – Eller». Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.