Skrivning for begyndere

Når man taler om “at skrive godt”, er der en tendens til at identificere dette rent med skriften, altså den sproglige beherskelse, originaliteten i stilen, indsigten gennem den sproglige rigdom. Det er på en måde en rigtig identifikation. Den sproglige beherskelse drejer sig ikke blot om formfuldendte sætninger, grammatikalsk variation, stillejer og originalitet. Som jeg forhåbentlig har vist i begynderkapitlet, er sproget døren ind til en hel verden. Dét er en verden af indsigt, af skønhed, af stofbehandling, af kunst.

Selv i tilsyneladende simple situationer rækker det ikke at læse teksten “nykritisk”. Hvad er for eksempel “en mand” og “en kvinde”? Opfattelsen af disse to størrelser er forudgående politiseret og kan ikke læses uden det samfund, hvori kønnene indgår.

Skønlitterært arbejde er ikke formidling. Det er en kunstart, hvor erkendelsen og oplevelsen finder sted i og med sproget.

Skriv alle dine konklusioner om livet ned. Få dem overstået. Begynd så at interessere dig for livet. Begynd så at interessere dig for sproget. Sorg udtrykkes ikke i ordet “sorg”. Sorg er bare et signalflag, en henvisning til en hel verden. Denne verden udgøres af både sproget og verden uden om sproget. Det hele er virkelighed. Og virkelighed er vanskelig.

Det første skridt er at droppe overførselsidéen.

Med sproget søger vi at opnå maksimal viden om os selv, om verden, om alt dét, vi ikke kan se.

En sanselig tekst er en tekst med tilbud til alle sanserne.

Jeg siger ikke, at alle tekster skal være skabt efter devisen “show, don't tell”. Langtfra. Jeg prøver udelukkende at gøre opmærksom på indre/ydre, når det drejer sig om sprog.

Fordelen ved “show” ligger i, at teksten henvender sig direkte til dit interfaces grundudstyr, de fem sanser.

I fortællingen, “tell”, opsummerer du, hvad der er din opfattelse af det skete. I “show” viser du, hvad der skete.