Selma (1) – Aldrig mere venner

griner Hjalte.

”Nej,” smiler Selma. ”Marmorkage, din spade.”

”Det har jeg aldri

De gode tings bog
Gennem regnen får Selma øje på mormor i vinduet til caféen. Hun vinker og smiler. Mormor har lovet at gå med, så Selma kan få skudt et ekstra hul i øret.

Lyden af bestik mod porcelæn og klirrende glas møder Selma, da hun får skubbet den tunge dør op.

”Hvor hyggeligt, Selma.” Hendes mormor krammer hende længe. ”Jeg har sådan glædet mig. Hvad har du lyst til?”

”Bare en muffin og solbærsaft.” Selma hænger jakken over stoleryggen. Måske skulle hun glemme den her? Nej, mormor ville bare minde hende om det.

”Jeg bestiller lige,” siger mormor og vimser op til disken. Selma kigger rundt. Der er ikke nogen, hun kender. Mormor vender hurtigt tilbage.

”Nu har du vel ikke fortrudt?” griner mormor og peger på øret.

Selma ryster på hovedet og suger lidt af den søde solbærsaft op gennem sugerøret. Mormor puster ned i sin kaffe.

”Hvordan går det i skolen?” spørger mormor og kigger længe på hende.

Selma får lyst til at fortælle mormor det hele. Hun vil forstå det. Hun lytter altid og giver sig god tid. Ordene ligger lige på tungen, men nu er de her jo for at hygge. Selma vil ikke ødelægge dagen. Eller rettere, hun vil ikke lade Maja ødelægge dagen med mormor. Så Selma trækker bare lidt på skuldrene.

”Er der noget galt?” Mormor ser bekymret på hende. Rynkerne i panden bliver endnu dybere.

”Det er lige meget. Det er bare åndssvagt. Noget med en jakke. Men det går over.” Selma gider ikke snakke om det.

”Jeg synes, du har virket lidt trist de sidste par gange, vi har været sammen.” Mormor lægger hovedet på skrå. ”Jeg har faktisk noget til dig.” Hun bukker sig ned og tager en flot, sort notesbog op af tasken. Den har et stykke elastik, som holder bogen lukket. Hun rækker den over bordet til Selma.

”Den er til dig.” Mormor smiler.

”Tak,” siger Selma. Hun ved ikke helt, hvad hun skal synes. ”Er det en slags dagbog eller hvad?” spørger hun.

Mormor kigger op i loftet. Som om hun tænker sig om.

”Jeg synes, at vi skal kalde den ’De gode tings bog’,” siger hun. Selma ser usikkert på mormor. ”Hver aften skal du skrive, hvilke gode ting du har oplevet i løbet af dagen.”

Selma er lidt skeptisk. Hun synes ikke, der er meget godt at skrive om.

”Jeg har skrevet noget på første side.” Mormor peger på bogen. Selma fjerner elastikken og åbner bogen. På første side har mormor skrevet:

Det, du giver opmærksomhed, vokser.

Gennem regnen får Selma øje på mormor i vinduet til caféen. Hun vinker og smiler. Mormor har lovet at gå med, så Selma kan få skudt et ekstra hul i øret.

Lyden af bestik mod porcelæn og klirrende glas møder Selma, da hun får skubbet den tunge dør op.

”Hvor hyggeligt, Selma.” Hendes mormor krammer hende længe. ”Jeg har sådan glædet mig. Hvad har du lyst til?”

”Bare en muffin og solbærsaft.” Selma hænger jakken over stoleryggen. Måske skulle hun glemme den her? Nej, mormor ville bare minde hende om det.

”Jeg bestiller lige,” siger mormor og vimser op til disken. Selma kigger rundt. Der er ikke nogen, hun kender. Mormor vender hurtigt tilbage.

”Nu har du vel ikke fortrudt?” griner mormor og peger på øret.

Selma ryster på hovedet og suger lidt af den søde solbærsaft op gennem sugerøret. Mormor puster ned i sin kaffe.

”Hvordan går det i skolen?” spørger mormor og kigger længe på hende.

Selma får lyst til at fortælle mormor det hele. Hun vil forstå det. Hun lytter altid og giver sig god tid. Ordene ligger lige på tungen, men nu er de her jo for at hygge. Selma vil ikke ødelægge dagen. Eller rettere, hun vil ikke lade Maja ødelægge dagen med mormor. Så Selma trækker bare lidt på skuldrene.

”Er der noget galt?” Mormor ser bekymret på hende. Rynkerne i panden bliver endnu dybere.

”Det er lige meget. Det er bare åndssvagt. Noget med en jakke. Men det går over.” Selma gider ikke snakke om det.

”Jeg synes, du har virket lidt trist de sidste par gange, vi har været sammen.” Mormor lægger hovedet på skrå. ”Jeg har faktisk noget til dig.” Hun bukker sig ned og tager en flot, sort notesbog op af tasken. Den har et stykke elastik, som holder bogen lukket. Hun rækker den over bordet til Selma.

”Den er til dig.” Mormor smiler.

”Tak,” siger Selma. Hun ved ikke helt, hvad hun skal synes. ”Er det en slags dagbog eller hvad?” spørger hun.

Mormor kigger op i loftet. Som om hun tænker sig om.

”Jeg synes, at vi skal kalde den ’De gode tings bog’,” siger hun. Selma ser usikkert på mormor. ”Hver aften skal du skrive, hvilke gode ting du har oplevet i løbet af dagen.”

Selma er lidt skeptisk. Hun synes ikke, der er meget godt at skrive om.

”Jeg har skrevet noget på første side.” Mormor peger på bogen. Selma fjerner elastikken og åbner bogen. På første side har mormor skrevet:

Det, du giver opmærksomhed, vokser.