Bøger om børneopdragelse

«Denne bogs provokerende budskab er: Lad børnene være i fred, de skal nok klare sig!
[…] I dag må børn gerne blive set og hørt. Man forventer heldigvis ikke længere, at de sidder stille og opfører sig pænt, sådan som man gjorde for bare nogle generationer siden. På den måde er der blevet mere plads til børnene end tidligere – på den anden side har familiestrukturen forandret sig meget med begge forældre på arbejdsmarkedet og børnene i institution, at det måske dér kniber med albuerummet. […] Når vi ser kritisk på tidligere tiders børneopdragelse eller anderledes måder at omgås børn på, er det vigtigt at huske, at børn også kan få for mange valg og for få rammer og for meget opmærksomhed. Og at der kommer fantastiske børn ud af næsten enhver generations børneopdragelse og vidt forskellige børnesyn.» – Sigrid Riise

Inden for de seneste årtier er tempoet i børnelivet steget. Forældre kører med fuld skrue på job og med personlige mål. I skolen og i institutionerne vokser krav og forventninger. Der er langt flere aktiviteter og gøremål i børns liv i dag end for bare 10 år siden og en katastrofal mangel på åndehuller.

Al den støj og uro får børn til at reagere på forskellig vis. Mange børn mistrives, mens stadigt flere får en decideret diagnose, og antallet af børn, der defineres som ’særligt sensitive’, er inden for de seneste tre-fire år eksploderet. Dette er et symptom på en spidsbelastning, der skal gøres noget ved, og der kan gøres noget. For det er ikke børnene, der har ændret sig – det er deres omgivelser! Sætter de voksne fart og mål ned, bliver børnene roligere.
I Må vi så få ro! beder Lola Jensen forældre og alle, der har med børn at gøre, om at stoppe op og reflektere over børnelivet. Den anerkendte familievejleder giver kærlige og kontante råd til, hvordan forældre på enkel vis kan skrue ned for støj og tempo og skabe mere nærvær i hverdagen. Selv små justeringer giver luft og ro til overophedede pandelapper og dæmper symptomer og uro. På børns vegne: Må vi så få ro!

Det er en stor omvæltning at blive forældre første gang. Derfor føler vi os måske godt rustet, når vi planlægger barn nummer to. Men det kommer stadig bag på mange, hvor anderledes det er. Nye følelser og tanker dukker op, tiden er mere knap, og søskendejalousi melder sig måske på banen. Samtidig bliver det, vi selv bærer med os fra vores barndom, mere synligt.
I Barn nr. 2 beskriver en bred vifte af fagfolk, hvordan du forbereder dig til det nye liv og giver gode råd og tips til, hvordan du klarer hverdagen, når nr. 2 melder sin ankomst.

Den populære klassiker for forældre til børn i førskolealderen. Med udgangspunkt i børnenes hverdag giver forfatteren gode råd og vejledning til at få et sammenhængende liv ud af en tilværelse, der tidsmæssigt bliver delt mellem hjem og daginstitution.

En bog til forældre om at skabe gode søskenderelationer.
Et godt søskendeforhold skaber tryghed og er en uvurderlig støtte livet igennem. Men hvorfor får nogle søskende en meget dyb og nær relation, mens andre får et mindre nært forhold? Og kan vi som forældre være med til at sikre, at vores børn danner gode relationer og får et stærk sammenhold, så de får stor glæde af hinanden? I sin nye bog giver børnepsykolog Margrethe Brun Hansen sit bud på, hvad vi forældre kan gøre for, at vores børn udvikler et harmonisk og kærligt forhold til hinanden. Hun sætter blandt andet fokus på, hvordan børn efterligner deres forældres måde at opføre sig på over for hinanden, og fortæller hvordan vi kan hjælpe vores børn til at løse konflikter med hinanden på en respektfuld måde.
Bogen beskriver også, hvordan søskendes forskellige personlighed, deres placering i søskendeflokken og ikke mindst aldersforskellen i mellem dem er med til at påvirke deres relation til hinanden og til os som forældre. Med baggrund i sin årelange erfaring med børn og familier giver Margrethe Brun Hansen mange eksempler fra hverdagen, og hvert kapitel afrundes med en række konkrete råd og redskaber til, hvordan vi kan støtte op om vores børns forhold til hinanden og give dem den store gave det er at have en livslang bedsteven i en søster eller bror.

Hvordan håndterer man som forældre de mange konflikter med børnene i hverdagen? Hvordan reagerer man f.eks. mest hensigtsmæssigt, når børnene ikke ville spise aftensmaden eller ser noget i en butik, de bare vil have? I denne bog inviterer forfatteren forældrene til at kigge indad, for, mener hun, børnenes problemer er ofte forældrenes. I bogen arbejder hun med tre forskellige forældretyper: de servicerende, de iscenesættende og de kompetente. Er I som forældre tilbøjelige til at give efter for barnets krav, eller hæver I derimod stemmen? Her er gode råd og vejledning til alle forældre, der gerne vil lære at reagerer mere kompetent og få en bedre hverdag. Bogen har solgt over 20.000 eksemplarer.
Margrethe Brun Hansen er udannet psykolog og pædagog. Hun har mange års erfaring med forældrerådgivning som praktiserende psykolog, og hun har skrevet flere populære selvhjælpsbøger om børneopdragelse og børnetrivsel .

PILOT FOR DIT BARN – EN GUIDE TIL FORÆLDRE handler om, hvordan forældre kan tage styringen i familiens liv.
Forældre skal bevare roen og vise vej for deres børn særligt i uvejr og turbulens såsom skoleskift, skilsmisse eller sygdom. Forældre skal styre, lytte og navigere. Ulla Dyrløv fortæller enkelt og ligefremt om, hvordan de voksne i familiens hverdag skal tage ansvaret på sig, og hvordan de kan tage hånd om de problemer, der opstår undervejs i barnets opvækst.
I bogen er der konkrete råd til, hvordan forældre kan handle i bestemte situationer. Hvad gør du, når dit barn kræver far og mor hele tiden, ikke vil sove ude, er ramt af skilsmisse og andre konkrete problemstillinger. Bogen afsluttes med en række beskrivelser af forløb med børn, unge og forældre i familieterapi.

Glade børn med højt selvværd – en forældreguide er skrevet til alle de forældre, der gerne vil vide mere om, hvordan de kan støtte deres barn til et højt selvværd.

Som forældre elsker vi at rose vores børn og fortælle dem, hvor dygtige de er. Vi gør det af kærlighed, af begejstring og i bedste mening. Men med en let omskrivning kan man sige, at 'rosen har torne'. Rosen kan i bedste fald støtte dit barn til en større selvtillid, men vidste du, at den ligefrem kan føre til skrammer på selvværdet?

I et let forståeligt sprog guider psykolog Dan Svarre dig til indsigt i selvværdets natur. Ved hjælp af eksempler fra hverdagen viser han, hvordan du med enkle midler kan erstatte rosen og bedømmelserne med dit nærvær og din accept af dit barns livtag med sig selv og verden.

Glæden, oplevelsen af at have værdi, at slå til, at være rigtig, som man er, og være en ligeværdig del af fællesskabet, er målet. Midlet er forældre, som har mod til at finde sig selv og at være sig selv i samvær med barnet. Resultatet er selvværd: Glade børn med højt selvværd!

Dagens familier står i den situation, at de ikke bare kan overtage tidligere generationers normer for samliv og børneopdragelse. Både parforholdet og opdragelsen skal opfindes forfra.
Familieterapeuten Jesper Juul giver her sin vurdering af hvilke værdier en familie skal forholde sig til for at have bedre mulighed for at lykkes. Vi kan ikke leve tilfredsstillende, hvis vi lever efter den mindste modstands princip eller må bede andre om råd og vejledning, hver eneste gang vi står over for en ny konflikt eller et nyt problem. Det er ikke desto mindre, hvad flere og flere forældre forsøger. De lever livet sammen med børn og unge så at sige fra konflikt til konflikt og forestiller sig, at der findes løsninger, som er præcist tilpasset f.eks. soveproblemer, spiseproblemer, morgensituationen, skoletræthed, alkoholforbrug, spisevaner osv. Det gør der ikke!
Der findes derimod nogle overordnede principper og værdier, som kan vejlede os i retning af individuelle løsninger. Disse værdier er ligeværdighed, integritet, autenticitet, ansvarlighed som Jesper Juul fremhæver som grundlaget for et vellykket familieliv, der udfolder sig i et fællesskab under de voksnes lederskab

Alle familier er forskellige, og der findes ikke en opskrift på at være en perfekt familie, men i alle familier opstår der problemer og konflikter, som bunder i de samme grundvilkår for menneskeligt samvær. I dag er rollerne ikke fastlagt på forhånd, og det er derfor op til den enkelte familie at afgøre, hvordan de ønsker at være familie.
Kontant og energisk giver familieterapeuten Jesper Juul gode råd til, hvad deagens familier skal være opmærksomme på, for at få hverdagen til at fungere mindre konfliktfyldt.
Din kompetente familie indeholder 21 kapitler, der kan læses uafhængigt af hinanden. Bogen er derfor velegenet som grundlag for samtale i familien om en aktuel konflikt.

I denne bog opfordrer Jesper Juul til radikal nytænkning. Vores aggression kommer til udtryk på mange måder men udspringer af samme kilde. Vi bliver irritable, irriterede, vrede, rasende eller selvdestruktive. Disse følelser, der kommer til udtryk på mange forskellige måder, har vi brug for at bearbejde, ellers går det ud over vores mentale sundhed, selvfølelse og selvtillid. Dette er særlig vigtigt, når det gælder børn og unge. Jesper Juul fortæller, hvad der sker, når vi undertrykker disse legitime følelser, hvor vigtigt det er at indrømme dem, og hvordan vi som forældre, pædagoger og lærere kan møde dem hos andre og i os selv. Han fortæller, hvordan vi kan støtte børn og unge, så aggressionen ikke udvikler sig til en ond spiral, hvor aggression bare medfører mere aggression og vold. Som voksne kan vi snakke med hinanden og opklare årsagerne. Børn og unge har brug for vores empati og vilje til at forstå, hvad der rører sig i dem. De har behov for voksne, der har en konstruktiv tilgang til aggression som en naturlig del af det at være menneske.

Om nærvær, respekt og grænser mellem voksne og børn.
Denne bog handler om det, der med et gammeldags udtryk hedder «at sætte grænser for børn». Den beskriver, hvordan vi som mennesker kan afgrænse os i forhold til andre mennesker – også små og store børn – på måder, hvor ingen kommer til skade, og hvor kontakten får så høj kvalitet som muligt.
Den kærlighed, vi føler for vores børn og de voksne, der står os nærmest, opleves på én måde af os selv og på en anden måde af dem. Deres oplevelse afhænger af, hvordan vi omsætter vores kærlige følelser til kærlige handlinger.
På mange måder er både børns og voksnes oplevelse af at blive elsket helt individuel, men det er et fællestræk ved os, at vi ikke oplever os elsket, når vores personlige grænser bliver krænket eller ikke respekteret. Når krænkelserne er grove og hyppige, falder vores selvværd og dermed vores evne til at handle konstruktivt. Vi kan hverken passe ordentligt på os selv eller forbedre kontakten med den, der krænker os. Det gælder for både børn og voksne.

Det bliver mere og mere nødvendigt for både forældre, pædagoger og lærere at kunne skelne børns adfærd. Hvad er hvad? Hvornår skal der stilles en diagnose og hvornår skal der opdrages – og hvad gør vi ved det? I dag skal der hele tiden tages stilling til om et barn der foretrækker at lege alene, som ikke forstår legekoder, og som ikke kan finde ud af andre børns signaler – er det en umoden 5 årig eller et barn med Aspergers syndrom. Har knægten som lige har raseret 7. klasse ADHD med for høj hjernestammeaktivitet, eller er det blot en frustreret 14 årig, hvis forældre skal skilles? Generelt er det at kunne skelne mellem børn med opvækstrelaterede problemer og børn med hjernedysfunktioner en stor mundfuld for de fleste uanset om man er forældre eller professionel.

Med få konkrete redskaber kan forældre ruste deres børn til succes i skolen og i livet.
Som forældre ønsker vi alle det bedste for vores børn. Vi drømmer om, at de får succes, både i skolen og videre i livet. Men de fleste af os oplever også, at det kan være svært at gøre det rigtige, når vores børn møder modgang. Vi vil gerne have, at vores børn tør forfølge noget, øver sig og bliver dygtigere, men hvad gør vi, når de fx: Føler sig usikre eller holder sig tilbage af frygt for at fejle? Bliver ukoncentrerede, og mobilen eller computeren er for svær at modstå? Giver op på forhånd, så snart noget er kedeligt eller blot kræver lidt ekstra af dem? Mister interessen eller overvældes af skuffelse, når noget ikke lykkes i første forsøg?