bookmate game

Bøger fra BYENS

Byens Forlag
226Libros4Seguidores
BYENS er et anderledes forlag. Vi tror på, at der er brug for et sprælskt alternativ til mastodonterne. Mindre forlag, der tør tage større chancer. Bøger er blivende værker. Litteraturen kan noget, som de hurtige medier vi omgiver os med til hverdag aldrig kommer til at kunne. God litteratur vækker følelser, brænder sig fast og kan ikke slettes fra erindringen. Derfor eksisterer bøger også om 10 eller 50 år. Det vil vi gerne være med til at sørge for.
    Byens Forlagagregó un libro a la estanteríaBøger fra BYENShace 4 meses
    TIPS TIL JEG DØR er den opsigtsvækkende historie om dengang, danskerne for alvor ­opdagede spændingen ved at spille på sport. Det skabte en årtier lang tipsfest, hvor halvdelen af befolkningen jagtede milliondrømmen uge efter uge, og hvor tipskonger, millionærer, svindlere og magtfulde samfunds­aktører lukrerede på de hidtil usete pengesummer, spillet genererede.

    Bogen er skildringen af et forunderligt fænomen, der startede i efterkrigstiden, toppede i 80’erne og smuldrede i 90’erne. Den skildrer debatten om moral versus økonomi, i hvor høj grad et mål bør hellige et middel, og hvordan det første spil trækker tråde helt frem til det samfund, vi kender i dag.
    Byens Forlagagregó un libro a la estanteríaBøger fra BYENShace 4 meses
    Målet er grundessensen i fodboldspillet. Hvad enten det scores efter en flot og finurlig solotur, eller bolden kun lige kan kravle over stregen efter en afretning. Det er mål, der ændrer kampe og får dig op af sædet.

    Det er mål, der på én og samme tid kan vække harme, foragt, lykke og begejstring, og det er mål, der kan ændre humøret for en dag, en uge eller et år. Ja, sågar et helt liv, når enkelte mål bliver en del af vores fælles historie.

    I en lavtscorende sport som fodbold er målet noget mytisk og grundlaget for de store historier, og i denne bog folder vi netop otte store historier om helt særlige scoringer ud.

    Læs blandt andet om det ikoniske mål, der afgjorde Superligaen i 1996, scoringen der sikrede en tysk pokaltitel, og hvordan et mål i Falkirk markerede et comeback til livet.

    Medvirkende: Nicklas Bendtner, Thomas Delaney, Allan Ravn, Michael Schjønberg, Niels-Christian Holmstrøm, Mogens Krogh, Jan Kristiansen og Morten Wieghorst.
    Byens Forlagagregó un libro a la estanteríaBøger fra BYENShace 5 meses
    Da 20-årige Marie får at vide, at hendes far er alvorligt syg og i øvrigt ikke er den, hun troede, han var, må hun væk fra det hele. Hun crasher sin bedste veninde Almas interailtur, og uden at fortælle Alma om sin fars sygdom derhjemme forvandler Marie turen til en jagt på sin biologiske far.

    Undervejs møder hun den irriterende tiltrækkende italo-amerikaner Romeo, og der opstår en særlig forbindelse mellem dem. Måske føles det bare mere konsekvensfrit at åbne sig for en fremmed? Og så er der også noget med hans grønne øjne …

    Midt i pasta, gelato og hedebølge forsøger Marie at finde ud af, hvem hun er, hvad (og hvem) der virkelig betyder noget, og måske hvad det vil sige at være et godt menneske.

    Jeg finder dig i Rom er en nørrebrosk/romersk coming of age-roman om kærlighed, venskab og (selvvalgt) familie.
    Byens Forlagagregó un libro a la estanteríaBøger fra BYENShace 5 meses
    Alle dyrene i gadekæret anser August for at være den modigste salamander. Modsat lever hans lillebror Olli med en hæmmende frygt for alt uforudsigeligt. Sådan har det været, lige siden deres forældre forsvandt.

    Men en dag trues gadekæret af en grøn, slimet masse, der én for én forvandler alle dyrene til uigenkendelighed. Sporet peger mod en videnskabsmand og hans tyggegummifabrik, og nu hviler gadekærets skæbne på skuldrene af Olli og Bænke Bo, en egenrådig og allergiramt bænkebider.

    Kan det umage makkerpar overhovedet samarbejde, og hvad har deres ødelagte hjem egentlig at gøre med, at salamandernes hale kan vokse ud igen?

    Bogen anbefales for børn på 9–13 år.
    Byens Forlagagregó un libro a la estanteríaBøger fra BYENShace 5 meses
    Der er ikke blevet slagtet svin på Willumsens Svineslagteri siden 1943. Dét år lukkede slagteriet, og slagtermesteren forsvandt. Siden har bygningerne stået tomme, overladt til tid og vejr. Men man siger, at de ikke er helt forladt. Man siger, at der stadig bor … noget.

    Ilinghøj er en såkaldt død landsby i Udkantsdanmark. Tre fremmede flyt­ter til byen: Betjenten Thomas, der får job hos nærpolitiet. Og drengen Sebastian og hans mor Thea, der køber det nedlagte slagteri.

    En række indbyggere er forsvundet fra området. Thomas går i gang med opklaring­en af forsvindingerne, mens den lokale afdeling af hjemme­værnet planlægger en øvelse. I det gamle slagteri vækker Sebastian endnu ældre kræfter. Det trækker op til storm.

    Willumsens slagteri er spænding, gys og mørk humor.

    Willumsens slagteri handler om døden og udkanten, om svin og blæse­vejr — og om at høre til.
    Byens Forlagagregó un libro a la estanteríaBøger fra BYENShace 6 meses
    11-årige Gus er populær både i skolen og på ishockeyholdet, hvor han er en af de bærende kræfter. Holdet klarer sig godt og er nået til finalen, men Gus har svært ved at koncentrere sig om spillet, for hjemme i familien lurer katastrofen. Gus bærer på en hemmelighed, ingen må vide noget om. Forældrene skændes, en skilsmisse truer, og Gus forsøger at redde stumperne ved at dække over sin far. Men det er kun et spørgsmål om tid, før sandheden river dem fra hinanden.

    Denne hjerteskærende børneroman er en videreudvikling af Jesper Troelstrups film af samme navn.
    Byens Forlagagregó un libro a la estanteríaBøger fra BYENShace 6 meses
    På en solskinsdag får Henrik stukket en seddel i hånden af en pige der skal vise sig at vende op og ned på hans liv og ægteskab. Et profilnavn står sirligt skrevet med en invitation til at installere appen SUGAR. Han skulle egentlig bare jage nogle uvorne unger væk fra Rosenbakkens perfekte asfalt for at sikre freden i det rige nordsjællandske kvarter, men mødet med hende ændrer alting.

    Pigens navn er Frida, og hun kommer til at vække noget i Henrik der længe har ligget i dvale. For alderen har sat sine spor hos Henrik, og ægteskabet med Birgitte har set bedre dage. Med Frida på appen kan Henrik føle sig ung igen og nyde en opmærksomhed han ikke længere får fra Birgitte. Men hvad kan han tillade sig? Han betaler for begge, så hvorfor skulle han ikke få lov til at have Birgitte i køkkenet og Frida i sengen?

    Sukkerpigen er en tragikomisk roman om sugardating, klasseskel, magtbalancer og hvor nemt en situation kan komme fuldstændig ud af kontrol.
    Byens Forlagagregó un libro a la estanteríaBøger fra BYENShace 6 meses
    Erik og Alexandra er nære barndomsvenner på Bornholm. Men det, der starter som et eventyr, udvikler sig hurtigt til en makaber mordgåde. Hver gang de starter et nyt kapitel i deres liv, følger en skygge af død.

    Fra en hjemsøgt herregård i Sverige til et gammelt universitet i Skotland og videre til eksotiske omgivelser i Amalfi — de kan ikke undslippe uhyggen.

    I midten af det hele er en sjælden og betagende perle — den forstenede tåre fra en havfrue. Det siges, at den, der besidder perlen, ejer kærligheden. Men pas på! Kærligheden gør blind, og i mørket kan selv den stærkeste følelse ændre form, blive hård, kold, glat og farligt forførende.

    To sandheder, en løgn er en historie om, hvad kærlighed ikke er.
    Byens Forlagagregó un libro a la estanteríaBøger fra BYENShace 8 meses
    12-årige Rosa føler sig overset i familien. Hun er knyttet til sin sorte plyspanter, der trøster hende og giver hende mod. En dag har hendes storesøster givet Panter til en flygtningeindsamling. Det starter Rosas rejse.

    Min ven Panter er en børneroman og højtlæsningsbog for de 9 til 13-årige, om venskab, løgn og handlekraft.
    Byens Forlagagregó un libro a la estanteríaBøger fra BYENShace 8 meses
    Tennistalentet Ana er kun 16, men bliver allerede udråbt som den nye Wozniacki. En kvælende varm sommerdag står Ana i en stor finale på hjemmebane i Aarhus. Solen bager ned over anlægget, og Ana er presset. Det er den vigtigste kamp i hendes unge karriere, men det er ikke kun sejren på banen, der tæller.

    Tennis er en gentlemansport er en historie om tennis. Det er en skildring af et benhårdt elitemiljø, hvor alle kneb gælder, og et indblik i den kyniske kapitalisme, der styrer al professionel sport.
    Byens Forlagagregó un libro a la estanteríaBøger fra BYENShace 8 meses
    Man siger altid, at kærlighed varer evigt. At den kan overvinde alt. Men selv de dybeste følelser kan have svært ved at overleve mange års adskillelse. Den, man har elsket og savnet så længe, viser sig måske at være helt anderledes, end man huskede.

    I middelalderen mistede Isa sin storesøster, Xana, da den onde munk Molk tog hende til fange. Tusind år senere blev Xana fundet af Dante, Lucy og Storm og flyttede ind i Valdemars lille skovhus. Men i tredje og sidste bind i Xanas Bog bliver der slået dybe revner i venskabet mellem de fem.

    Pludselig længes Xana efter Isa mere end nogensinde før og er parat til at gøre hvad som helst for at blive genforenet med sin lillesøster. Imens drømmer gamle Valdemar om at genopleve sin vilde ungdoms kærlighed.

    Men med kun én krystal tilbage kan de ikke længere rejse i tiden.
    Byens Forlagagregó un libro a la estanteríaBøger fra BYENShace 8 meses
    Stille nu er en roman om kærlighed og katastrofer. En voldsom natur danner ramme om menneskets grusomhed og kredser om overgreb på natur og mennesker. En fortælling om en kvindes hævn og de dystre konsekvenser. Et gådefuldt land­skab. En togulykke i det norske fjeld. En lavine af is og fortvivl­else. En kvinde leder efter sin elskede, som tilsyneladende er forsvundet, men der er noget, hun har overset. En fortælling, der åbner for mørket i ethvert menneske.

    Hvor meget skal der til, før hjertet brister, og naturen viser sit sande ansigt?
    Byens Forlagagregó un libro a la estanteríaBøger fra BYENShace 8 meses
    Da 42-årige Anne mister sin ældre veninde, Inger, sidder hun tilbage med følelsen af hverken at kende Inger, sig selv eller det, de havde sammen.

    Inger var imponerende og irriterende, sympatisk og usympatisk på én og samme tid. En kvinde, der troligt passede sit job i banken iklædt upåklagelige silkebluser, men som også var stamkunde på det lokale værtshus, hvor hun mødtes med Anne for at snakke politik over en fadøl.

    Anne begynder at trevle Ingers liv op — helt fra hendes barndom i 50’erne til de mødes i 90’erne — og støder på uventet viden.

    Fri mig fra følelser er en dannelsesroman om to kvinder med drømmen om at være en ’selvstændig kvinde’, der kan alt selv. Men er den fulde uafhængighed sund … for nogen?
    Byens Forlagagregó un libro a la estanteríaBøger fra BYENShace 8 meses
    Du ved ikke, hvem hun er. Du får hverken hendes navn eller alder. Du ved kun, hun venter. Hun venter på, at hendes mand kommer hjem. Hun venter på, at hendes søn vågner ovenpå, men sønnen vågner ikke, og manden kommer ikke, og hun forsætter med at vente. Hun venter og venter, men der sker ikke noget. Tiden går ikke, men det skal den, så hun distraherer sig selv. Bogreolen skal omorganiseres, hvad med noget te, skraldespanden skal tages ud, var der nogen, der bankede på ruden?

    'I et sandkorn' tager dig med ind i hovedet på en kvinde og hendes sygelige venten. Den udforsker det moderne menneskes stille kamp i en hverdag regeret af gentagelser og banaliteter, og hvordan de mindste ting i sidste ende kan minde os om vores livs største begivenheder.
    Byens Forlagagregó un libro a la estanteríaBøger fra BYENShace 8 meses
    her går jeg en størrelse 43 på 44 løfter sko for at overleve
    på flugt fra noget større

    går problemerne væk
    holder tiden for døren
    stopper op på en flise
    går mod midtlivskrise

    går gennem øjenskygge
    strunges mørke dage
    tomme fyldepenne
    dragqueen-dage

    går gennem køn
    mænd og kvindegrin
    kysser med mange
    forskellige løntrin.
    Byens Forlagagregó un libro a la estanteríaBøger fra BYENShace 8 meses
    Efter fundet af liget af en ung kvinde i vandkanten ud for Kongsvig Dyrehave begynder en intens efterforskning, der kompliceres af ankomsten af et lettisk fragtskib til Kongsvig Havn. Skibet medbringer en større gruppe syriske flygtninge, og da politiet kommer ombord, finder de desuden en gruppe meget unge østeuropæiske kvinder, handlet til prostitution.

    Den tidligere kriminalbetjent og nuværende landbetjent Ringgaard aner nu en sammenhæng, men da en af de unge kvinder kort efter findes voldtaget og stranguleret i Kongsvig Bypark, er sagen ved at løbe løbsk. For hvor langt rækker den østeuropæiske mafias fangarme egentlig ind i den stille landidyl omkring Kongsvig?

    Efterforskningen fører Ringgaard og hans nye makker, Sebastian Arendt, til Letlands hovedstad Riga. Her tager tingene en uventet drejning, og snart er Ringgaard involveret i en intens jagt på liv og død.

    NÅDESLØS LAST er tredje selvstændige bind i serien om landbetjent Ringgaard og Kongsvig.
    Byens Forlagagregó un libro a la estanteríaBøger fra BYENShace 8 meses
    Som femtenårig afgav han et løfte, der ændrede alt. Tres år er nu gået, han bor i sit barndomshjem, passer sin alvorligt syge søster og forsøger at opretholde en facade, der langsomt krakelerer.

    I samme by bor et ægtepar, der har lidt et umenneskeligt tab, som ingen af dem kan undslippe smerten over. Begge martres de af tanken: Var det deres skyld?

    I byen bor også en dygtig ingeniør, der aldrig tidligere er stødt på et problem, han ikke kunne løse. Men med ét ændrer det sig. Fremtiden ser ikke længere lys ud, og han tager en beslutning, som tvinger dem alle til at genoverveje deres liv.

    Alt ændrede sig er en tankevækkende roman, der får læseren til at overveje, hvordan vi ser på døden og de ukendte historier, der findes omkring os.
    Byens Forlagagregó un libro a la estanteríaBøger fra BYENShace 9 meses
    Mathias forstår ikke sine jævnaldrende. De vil høre hiphop, han er til Black Sabbath. De scroller på deres iPhones, han spiller Snake på sin Nokia. Nu er han droppet ud af gymnasiet, selvom hans karakterer var gode. Kæresten er også skredet. Hun kan ikke være sammen med en, der er så ligeglad med det hele.

    Han får et job på en fabrik om natten. Her møder han Abel, en fascinerende, lidt ældre fyr, der introducerer ham til “destruktion”. Snart slår Mathias løs på alskens genstande i kontrolleret aggression. I processen konfronteres han af sine dæmoner, mens fortiden begynder at snige sig ind på ham.

    DESTRUKTION er en fandenivoldsk YA-roman om maskuline fællesskaber, radikal selvterapi og uforløst vrede. Men først og fremmest er det historien om en rastløs ung mand med modet til at sige nej og finde sin egen vej.
    Byens Forlagagregó un libro a la estanteríaBøger fra BYENShace 9 meses
    På en strandtur bliver fireårige Lucas væk fra sin far. Politiet konkluderer, at han er druknet. Hans far, Philip Paulsen, tror ikke på det og sætter sig for selv at afdække, hvad der skete den eftermiddag.

    Når Zelia al Rashid fylder atten, vil hun rejse til Canada for at læse på universitetet. Kort forinden tager hun på ferie med sine forældre til Irak. En dag vil faren have hende med til en øde beduinlejr.

    Fra hverdagsmiljøer i Danmark udvikler DE BORTFØRTE sig til at omhandle den russiske mafia og menneskehandel i Mellemøsten. Båret af kærligheden til sin søn finder den 52-årige Philip kræfter frem i sig selv, han ikke vidste, han havde, mens Zelia fra den ene dag til den anden går fra at være en dansk teenager til en tilværelse som slave i et arabisk diktatur.
    Byens Forlagagregó un libro a la estanteríaBøger fra BYENShace 9 meses
    Den midaldrende freelancejournalist Peter Milton Andersen er inviteret til frokostmøde af entreprenøren Valdemar Jakobsen. Værten afgår imidlertid ved døden, inden de når frem til sagens kerne.

    Samme aften bryder Milton ind i afdødes villa i håb om at finde spor, der måske kan give et fingerpeg om mødets formål.

    Inden længe hvirvles Milton og hans nye kontorfælle Ida Bjerre ind i en gådefuld forsvindingssag med tråde til både den kolde krigs sidste måneder og hans egen fortrængte fortid.

    Magtfulde kræfter forsøger imidlertid med alle midler at forhindre deres søgen efter svar.

    Tusmørket sænker sig over landets næststørste by. Snart er det Den blå time.
fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)