bookmate game
da
Libros
Anna Fredriksson

Mellem himmel og hav

Første bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne vegne.

En familie har mange hemmeligheder. Sally har aldrig fået svar på, hvorfor hendes mor forlod hende, da hun blot var tre år gammel, og det er en smerte, hun stadig lever med nu næsten halvtreds år senere. Smerten bliver ikke mindre af, at hun også selv har fejlet som mor og kun har sporadisk kontakt med sin voksne datter, Josefin.

Da Sally arver sin onkels hus i den lille skånske by Kivik, beslutter hun sig for at flytte dertil, da det også vil bringe hende tættere på datteren, der bor på en gammel gård i nærheden. Dog venter der Sally noget af et chok, da hun opdager, at hendes egen mor, Vanja, også bor i byen og har knyttet et stærkt bånd til barnebarnet.

Sally står nu over for et valg: Skal hun blive i Kivik og forsøge at blive den mor, hun aldrig selv fik, eller skal hun vende tilbage til sit gamle liv i Stockholm?


Sally står nu over for et valg: Skal hun blive i Kivik og forsøge at blive den mor, hun aldrig selv fik, eller skal hun vende tilbage til Stockholm?
343 páginas impresas
Publicación original
2019
Año de publicación
2019
Editoriales
Gyldendal, Cicero
¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎

Opiniones

  • Torben Gregers Nielsencompartió su opiniónhace 2 años
    👍Me gustó

    Dejlig bog med en flot beskrivelse af moderskab, svigt og kærlighed.

  • Memsencompartió su opiniónhace 2 años
    👍Me gustó

    En smule svær at komme igang med, men viser sig at være en dejlig bog man bliver glad af at læse!

  • Lene Jensencompartió su opiniónhace 3 años
    👍Me gustó
    🎯Justo en el blanco
    🌴Perfecto para la playa
    🚀Adictivo

    Dejlig varm historie

Citas

  • Maiken Sigsgaardcompartió una citahace 3 años
    men det havde på en eller anden måde sat sig fast. Hun lod det være og så på uret
  • Bente Dyhrcompartió una citahace 4 años
    Vi har ikke set hinanden i tredive år.“
    „Hvor ærgerligt,“ sagde Milena.
    „Ja. Han var virkelig sød over for mig, da jeg var barn. Men han var så anderledes end min far. Så nu fortryder jeg måske lidt, at jeg ikke forsøgte at lære ham bedre at kende.“
    Otto så eftertænksom ud.
    „Var han gift, din farbror?“
    „Ikke det jeg ved af.“
    „Børn.“
    „Nej. Ingen.“
    „Og din far, var han hans eneste søskende?“
    Sally nikkede. Otto løftede sit vinglas igen.
    „Så er der bare tilbage at sige tillykke. Du må jo så være den eneste arving.
  • Palle Rasmussencompartió una citahace 4 años
    Måske burde Vanja have nævnt sidespringet med Leif fra begyndelsen, men det havde ikke virket relevant. Det var det heller ikke nu. Josefin havde misforstået det meste.
    Trine da

En las estanterías

fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)