”Arvelighedsforholdet hos mennesket” består af seks foredrag, som læge og professor Oluf Thomsen afholdt i radioen i 1930. De giver et interessant indblik i datidens lægevidenskabs forståelse af hvilke karakteristika, der nedarves, hvad der er tilegnet gennem miljøet, og hvordan disse to ting spiller sammen og kommer til udtryk i et menneskes fysiske og psykiske tilstand.
Oluf Thomsen (1878–1940) var en dansk læge og professor i almindelig patologi ved Københavns Universitet. Han var en af sin tids førende videnskabsmænd i spørgsmål om infektion og smitte og var i mange år afdelingschef for Statens Seruminstitut.