”— Det er trods alt mænd, der avler børn, sagde direktør Bram og kikkede irettesættende på sin søn over kanten af Egalsund Tidende. De kunne se på hende, at hun var ved at miste befruelsen.
— Desuden læser jeg avis.
Hun fortsatte rasende med at læse den sætning, hun var blevet afbrudt midti.
— Men jeg vil være søkvinde! Jeg tager bare ungen med mig, sagde Petronius opfindsomt.
— Og hvad tror du barnets mor siger til det? Nej, du. Der er visse ting her i livet, som du må finde dig i. Efterhånden vil du lære at sætte pris på det, du må finde dig i. Selv ikke i et egalitært samfund som vores, kan alle kvindersker have det ens. Det ville desuden være dødkedeligt. Gråt og trist.”
Direktør Brams unge søn Petronius kæmper en hård kamp for at få lov at udleve sine drømme, mens hans mor og søster ryster på hovedet af hans drømme om at blive til andet end en god far og trofast ægtemand. I landet Egalia er samfundet nemlig lige så uretfærdigt og kønsopdelt, som vi kender det — bare med omvendt fortegn. Her er det mændene, der bliver undertrykt, talt ned til og overladt med ansvaret for både børneopdragelsen og husholdningen, mens kvinderne gør karriere og udlever deres drømme. Selv sproget er vendt på hovedet — det hedder ikke sømand, men søkvinde, for det er jo kun kvinder, der traditionelt stikker til søs. Det hedder at miste befruelsen, ikke beherskelsen, for her er det fruerne, der bestemmer, ikke herrerne.
”Egalias døtre” er en klassiker inden for både den satiriske litteratur og den feministiske litteratur. Med et glimt i øjet afslører bogen store og små sociale uretfærdigheder, som det undertrykte køn må finde sig i. Meget har ændret sig i samfundet, siden bogen udkom første gang i 1977, men bogen er stadig ekstremt relevant og udstiller de mange uretfærdigheder og forskelle mellem kønnene, som mange stadig forventer, at kvinder bare skal leve med.
Gerd Brantenberg (f. 1941) er en norsk forfatter, feminist og forkæmper for kvinders og homoseksuelles rettigheder. Hun er særligt kendt for sin satiriske roman ”Egalias døtre”, som er udkommet i store dele af verden. Gerd Brantenberg har blandt andet vundet den dansk pris Thit-prisen opkaldt efter Thit Jensen og den norske Sarpsborgprisen.
