bookmate game
da
Libros
Niels Sandøe

Kampen om Danmarks olie

Den 8. juli 1962 fik A.P. Møller eneretten til olie— og gasudvinding i hele den danske undergrund i 50 år. Danmark var det eneste vestlige land, der tildelte et enkelt selskab eneretten til hele sin undergrund.
A.P. Møller havde ingen erfaring med olieudvinding. Alligevel fik skibsredderen og hans to rederier tildelt eneretten mod en symbolsk betaling på 40 kr. Efterfølgende kunne A.P. Møller invitere udenlandske olieselskaber til at gennemføre den efterforskning i den danske undergrund, som koncernen ikke selv havde den nødvendige viden til at gennemføre.
Andre selskaber som Shell, Esso, Gulf og franske Total forsøgte alle forgæves på egen hånd at få tildelt en koncession på en del af den danske undergrund. Men de blev afvist af de danske myndigheder, der havde besluttet sig for at give det hele til A.P. Møller.
Tyske DEA havde endda været på banen inden A.P. Møller med et tilbud om at alene i Syd— og Sønderjylland at investere 100 mio. kr. i jagten på det sorte guld. Det var tre gange mere end Danmarks rigeste mand som udgangspunkt stillede den danske regering i udsigt, at han og hans koncern ville investere i en oliejagt dækkende hele den danske undergrund.
Samtidig lykkedes det for A.P. Møller at forhandle sig frem til den lempeligste beskatning for fremtidige oliefund i Nordsøen.
I sit anerkendte værk fra 1975 om olieindustrien, De syv søstre: de store olieselskaber og den verden, de skabte, giver den engelske forfatter og journalist Anthony Sampson Danmark følgende karakter for håndteringen af værdierne i den danske undergrund:
»De europæiske regeringer var meget langsomme til at forstå oliens betydning. Danskerne gik endog så langt som at give alle deres offshore rettigheder til et enkelt konsortium, som om de var arabere i 1930’erne. Konsortiet var anført af den danske skibsreder A.P. Møller og inkluderede Shell og Gulf. Uden konkurrence havde de ikke travlt.«
For at forstå den ophedede danske debat om beskatningen af de danske olie— og gasrigdomme er det nødvendigt at forstå historien. Det er den jeg i denne bog ridser op, herunder med en række aldrig før offentliggjorte brevvekslinger mellem tidligere statsministre og skibsredder A.P. Møller.
Historien indeholder meget dramatik. bl.a. fortællingen om, at Danmark for at undgå problemer med Norge uden sværdslag forærede nordmændene overhøjheden over olie— og gasfelter, der til dato har pumpet mere end 450 mia. kr. ned i den norske statskasse.
138 páginas impresas
Propietario de los derechos de autor
Politikens Forlag
Publicación original
2012
Año de publicación
2012
¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎

En las estanterías

fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)