bookmate game
da
Libros
Cæcilie Lassen

Dybhavsfisken

Dybhavsfisken er en psykologisk spændingsroman om en mand, der indhentes af sin fortid.

Den 69-årige retsmediciner Hans Adam Lorentzen står foran sin pensionering, da han får til opgave at obducere en pige, der er fundet skudt på Amager Fælled.

Mens pigens stedfar varetægtsfængsles under mistanke for drabet, fører tilfældet hendes spanske mor i armene på Hans Adam. Mødet med Inés vender op og ned på hans ensomme tilværelse, men sætter også skred i erindringen om en voldsom begivenhed, som han hele livet har kæmpet for at holde på afstand.
366 páginas impresas
Publicación original
2017
Año de publicación
2017
Editorial
Gyldendal
¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎

Opiniones

  • Dorte Nielsencompartió su opiniónhace 5 años
    👍Me gustó

    Supergod

  • Dorte Stæhrcompartió su opiniónhace 6 años
    👍Me gustó
    🎯Justo en el blanco

    Vældig spændende.

  • Ibcompartió su opiniónhace 6 años

    God

Citas

  • Katrine Seistrupcompartió una citahace 4 años
    Og jeg sidder pludselig i en anden bil, en punkteret ambulance fuld af post, grundstødt i et hav af valmuer. De breve som andre mænd venter på, ligger spredt i min kølvandsstribe. Men et enkelt bliver ved at danse i vinden foran mig som et legesygt barn. Med hånden presset mod mit flænsede jakkeærme og blodet piblende frem mellem fingrene sidder jeg og ser på det. Jeg ser at det er smukt.

    Om mandagen ringer jeg til Bien fra Instituttet. Vi har igen identificeret en uren heroinblanding i blodprøver fra en død narkoman, af samme type som vi fandt for tre måneder siden hos ham der havde taget en overdosis på toilettet. Jeg husker datoen for obduktionen uden at skulle slå efter i rapporten, for det var den dag Blanca blev hentet til begravelse, og hvor jeg bagefter talte med Peter Schmidt.

    Det er min pligt at meddele politiet at stoffet stadig er i omløb. Og politiet vil for mig sige Bien. Han ville føle sig formasteligt forbigået hvis jeg nøjedes med at ringe til en kommissær. Desuden har vi ikke talt sammen siden jubilæet.

    „Jeg skylder en tak til min redningsmand,“ siger han, og jeg svarer brysk: „Ingen årsag.“

    Men da han jo ikke kan vide hvor dårligt jeg tåler andres taknemmelighed mod mig, bløder jeg den lidt op ved at holde sjov med hvad der mon var hændt hvis han selv havde sat sig bag rattet.

En las estanterías

fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)