«Hvorfor ville I da dræbe hende?» Valeur så sig trodsig forvirret omkring.
«Vi ville redde både hende og dit barn, om det er Guds vilje," sagde fru Tugendreich.
“Fanden i vold med barnet!” skreg Ritmesteren vildt, «hvad gør det mig, om det kommer dødt til verden? Jeg hader den unge, som volder hende al den pine, og jeg tåler ikke, I rører hende med en finger for barnets skyld.”
Gyrithe Lemches klassiske slægtsroman “Edwardsgave” fortæller om to danske slægters storhed og fald. Værket består af fem bind, der fortæller om slægternes udvikling og mangel på samme i årene 1754 til midt i 1890‘erne. Indavl og manglende erotisk selvkontrol er begge familiers store svaghed, i takt med at de gifter sig ind i hinanden, skønt mændene har affærer til højre og venstre med dæmonisk forførende kvindeskikkelser …
Gyrithe Lemche er en af de helt store hjemstavnsforfattere, og historien i “Edwardsgave” udspiller sig omkring Furesø på Sjælland. Værket skriver sig ind i samme tradition som Herman Bangs slægtsroman «Håbløse slægter” (1880), Emile Zolas romansuite “Le Rougon-Macquart” (1871–1893) samt Thomas Manns “Huset Buddenbrook. En families forfald” (1900 — ca. 1903).
Gyrithe Lemche (1866–1945) huskes både som forfatter til en række slægtsromaner og som leder af Dansk Kvindesamfund. I sit virke som kvinderettighedsforkæmper såvel som forfatter lagde hun vægt på, at kvinden skulle blive “mandens lige uden at blive manden lig”, hvilket ikke faldt i lige god jord hos andre feminister.
