Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.
I nat fortæller Sune Cortsen om, da han som ung studerede i Hamborg, men brugte al sin tid på at spekulere på, hvorfor hans ungdomskærlighed, Bellis, var holdt op med at svare på hans breve. Den unge drømmer kører sig selv helt op i en spids og kan til sidst slet ikke koncentrere sig om noget som helst. Da han søger hjem igen for at konsultere sin læge, opdager han, at hans far og farfar forsøger at arrangere et ægteskab med en helt anden pige.
“Ved det syvende glas” er tredje fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i «Skæbnen kan være en skælm”, tredje del af «Europafortællinger”.
Willy-August Linnemann (1914–1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for «Døden må have en årsag».
