Robinsamse – fanget i computeren

Robin nåede kun at løfte buen halvt, inden varulven tordnede ind i ham og plantede to poter på hans bryst. Han tabte buen og faldt tungt bagover med ulven oven på sig.

Robin stirrede ind i et gab fuldt af spidse tænder. Varulven snerrede og snappede. Robin vred sig for at komme fri, men ulven var stærkere. Dens forpoter var store som mursten, og den var mindst dobbelt så tung som Robin.

Han trykkede desperat den ene arm op under hagen på ulven og boksede løs på den med den anden hånd.

„Det er en aftale,“ sagde hun, og så gav de hånd på det

„Øh, okay,“ sagde Robin. „Men hvis jeg vinder, må jeg game, lige så meget jeg har lyst til, plus … jeg behøver ikke at rydde op i en hel uge.“
Robin var et værre rodehoved. Samrita ville komme til at gå og rydde op efter ham dagen lang, hvis han vandt. Men hun troede på sig selv. Computerspil handlede ikke kun om at være hurtig på fingrene og god til at kæmpe. Det gjaldt også om at være klog.

Øh, okay,“ sagde Robin. „Men hvis jeg vinder, må jeg game, lige så meget jeg har lyst til, plus … jeg behøver ikke at rydde op i en hel uge.“
Robin var et værre rodehoved. Samrita ville komme til at gå og rydde op efter ham dagen lang, hvis han vandt. Men hun troede på sig selv. Computerspil handlede ikke kun om at være hurtig på fingrene og god til at kæmpe. Det gjaldt også om at være klog.

Øh, okay,“ sagde Robin. „Men hvis jeg vinder, må jeg game, lige så meget jeg har lyst til, plus … jeg behøver ikke at rydde op i en hel uge.“
Robin var et værre rodehoved. Samrita ville komme til at gå og rydde op efter ham dagen lang, hvis han vandt. Men hun troede på sig selv. Computerspil handlede ikke kun om at være hurtig på fingrene og god til at kæmpe. Det gjaldt også om at være klog.

Øh, okay,“ sagde Robin. „Men hvis jeg vinder, må jeg game, lige så meget jeg har lyst til, plus … jeg behøver ikke at rydde op i en hel uge.“
Robin var et værre rodehoved. Samrita ville komme til at gå og rydde op efter ham dagen lang, hvis han vandt. Men hun troede på sig selv. Computerspil handlede ikke kun om at være hurtig på fingrene og god til at kæmpe. Det gjaldt også om at være klog.

„

ikke kommet endnu.“ Robin grinede sit skæve grin. „Og det kommer jeg måske heller aldrig, for jeg bliver hele tiden forstyrret.“
Samrita vidste godt, at Robin selv troede, han lavede sjov. Men i virkeligheden var han så tosset med at game, at han også mente det lidt. „Nej, det skal du nok ikke regne med,“ sagde hun. „For det bliver nemlig mig, der kommer først.“
„Hvad mener du?“ spurgte Robin.
„Hvis jeg får min egen figur i spillet, tør jeg vædde på, at jeg når igennem Dødslabyrinten før dig.“
„Ha!“ udbrød Robin. „Det er en aftale! Hvad skal vi vædde?“
„Hvis jeg vinder, er der nul gaming i en hel uge … plus vi skal gå en lang tur hver dag.“

Kapitel 2
VÆDDEMÅLET

„Først skal man altså kæmpe mod en hel masse andre for overhovedet at komme ind i Dødslabyrinten?“ spurgte Samrita.
Robin nikkede uden at tage øjnene fra skærmen.
„Og når man så kommer indenfor, skal man kæmpe mod endnu flere, samtidig med at man finder vej gennem labyrinten?“ Samrita ville gerne være helt sikker på, at hun havde forstået det rigtigt.
„Ja, og til sidst når man ind til midten,“ forklarede Robin.
„Hvad sker der så?“
„Ja, det ved jeg ikke. Så langt er jeg

gerne være med.“
Samrita kiggede længe på ham. Hun tvivlede på, om han virkelig mente det. For en sikkerheds skyld gav hun ham en lammer mere, endda samme sted som den første, så det gjorde ekstra ondt.
Så trak hun en stol hen til bordet, og Robin gav sig til at forklare, hvad spillet gik ud på