Det er november. Aftenen har lagt sig over 1870'ernes regnvåde København. Bag Det Kgl. Teater står den kun 15-årige Niels og beder en bøn til Gud. Til daglig arbejder han som slagtersvend hos sin tyranniske far, men hans hjerte skriger efter at blive kunstner, skuespiller, stå på scenen og undersøge hjertets og sindets dybder.
Trods sin fars voldsomme protester bliver Niels' bønner hørt, og i 1890'erne står han pludselig på den teaterscene, han altid har drømt om. En scene, der også bliver betrådt af nogle af dansk teaterhistories største kulturpersonligheder.
“En Vildfarendes Veje” er en erindringsroman om håb, hårdt arbejde og brudte lænker og er samtidig en skildring af det blomstrene scenekunst- og kulturliv i årene før og efter indgangen til det 20. århundrede.
Nicolai Neiiendam (1865–1945) var en dansk skuespiller, sceneinstruktør, underviser og forfatter. Nicolai Neiiendam var oprindeligt uddannet slagtersvend og fulgte på den måde i sin fars fodspor. Men hans længsel mod teateret og kunsten vandt til sidst, og i 1893 debuterede han på Det Kgl. Teater efter et år ved elevskolen. Herefter fulgte en lang række roller både ved Det Kgl. Teater og Dagmarteateret. Nicolai Neiiendam har desuden spillet med i både stum- og tonefilm.
