Maria Geraldin fra Filippinerne fortæller om livet i landsbyen, hun kommer fra, om arbejdet i millionbyen Manila, om mødet med en dansk mand og om de forventninger og problemer, der opstår, når to mennesker med forskellige kulturelle baggrunde beslutter at skabe en fælles tilværelse.
“Jeg er ingen rose” giver et billede på kærligheden til familien og viljen til at tage chancer. Den giver også et humoristisk indblik i det danske integrationssystem og i de konflikter og følelser, der er forbundet med Marias gensyn med familien på Filippinerne.
Georg Strøm er uddannet civilingeniør, og har senere taget en Ph.D ved Datalogisk Institut. Han er gift med Maria Geraldin fra Filippinerne, og på baggrund af hendes fortælling har han skrevet bogen “Jeg er ingen rose”.