MEN

Opsummerende kan man sige om lutheranismens indførelse i det første århundrede efter Christian III og Palladius’ indsats midt i 1500-tallet, at der ingen som helst åndsfrihed er i den konsekvente måde, den ny tro, kirke- og statsordning gennemtvinges.

Denne rolle skulle universitetet spille helt frem til 1770, og i talrige tilfælde indtager universitetet en centralrolle i straffesager mod folk, hvis ytringer overskred de skiftende, ofte snævre grænser.

Hvor idealet for moderne universiteter er akademisk frihed, der til hver en tid skal stå over politiske, religiøse og økonomiske hensyn, blev Københavns Universitet med Kirkeordinansen til en censurinstitution, der fik til opgave at sikre, at intet blev trykt eller udgivet, som stred mod den rene lære.25 De to pinagtige emner, universitetscensuren især skulle holde øje med, var teologi og politik.

Reformationen var en politisk vedtagelse „fra oven“ af Christian III (1503-59), og et omfattende arbejde forestod med at presse den ny lære igennem, dels over for lærde katolske gejstlige, især på domkapitlerne i Roskilde, København og Lund, dels over for menige præster landet over, og endelig over for de menige troende.

Med Reformationen blev kirken til en statskirke, og de forbrydelser, der førhen hørte under kirkens jurisdiktion, herunder kætteri, blasfemi og trolddom, blev derfor til almindelige borgerlige forbrydelser – men med særlig hårde straffe.11 En lang række af disse forbrydelser blev dog ikke positivt hjemlet ved lov før en række forordninger i 1600-tallet, kulminerende med Danske Lov i 1683.

Danmarkshistorie var et politisk redskab, og fremstillingen skulle tjene kongemagtens interesser.

Reformationen indvarsler dermed en periode, hvor den danske stat med nidkær paternalisme vogtede over borgernes mulighed for at tænke, tale og tro og anså enhver afvigen fra den rette tro og kritik af statsmagten for alvorlige forbrydelser, der straffedes hårdt – omend det ofte var tilstrækkeligt med truslen derom, garneret med udvalgte, jævnlige, spektakulære straffesager til skræk og advarsel.

De skal ikke kun udlægge evangeliet, men også udbrede kendskabet til lovgivning og andre statslige initiativer på den ene side og overvåge undervisning, menighedens adfærd og indberette lovovertrædelser på den anden.

Kirken integreres i staten, der samtidig helliggøres.

Det giver også god mening, fordi Reformationen fik umiddelbare og omfattende konsekvenser for tanke- og ytringsfrihed ved etableringen af en stærkt centralistisk stat, hvor en særdeles selvbevidst kongemagt overtog kirken og gjorde den til et effektivt redskab til at begrunde og konsolidere kongens rolle som Guds udvalgte på jord, kulminerende med indførelsen af Enevælden i 1660.2 Trykkekunstens og reformationens fremvækst er tæt forbundne – det var bogtrykken, der muliggjorde det for almindelige mennesker at læse Bibelen selv; de stridende retninger betjente sig af pamfletter og løbesedler, først protestanter, siden katolikker.