Johanne Hildebrandt

Freja

Krigen nærmer sig Vanaheim. Gårde brændes ned og plyndres af aser, som er trængt ind i landet østfra. Præstinden Freja rejser over til fjenden for at stifte fred. Men mødet med høvdingesønnen Tor forandrer alt. For en mere forbudt kærlighed har aldrig fandtes.

Freja er en åndløst spændende beretning fyldt af lidelse og magi. Johanne Hildebrandt gør behændigt brug af nordiske myter og sagn i skildringen af de mennesker, som blev vores guder og gudinder: Freja, Tor, Odin, Loke og alle de andre. Følg med tilbage til bronzealderen, til en farlig og sanselig verden fuld af guder, legender og heltinder.

Freja er første bind i serien.
468 páginas impresas
Publicación original
2015
Editoriales
Gyldendal, Cicero

Opiniones

    Gurli Solveig Pedersencompartió su opiniónhace 2 años
    👍Me gustó
    🔮Profundo
    🎯Justo en el blanco
    🌴Perfecto para la playa
    🚀Adictivo

    En rigtig god bog

    Kenny Jensencompartió su opiniónhace 2 años
    👍Me gustó
    💡He aprendido mucho
    🌴Perfecto para la playa

    God bog

    Lina Elise Lucascompartió su opiniónhace 4 años
    🎯Justo en el blanco
    🌴Perfecto para la playa
    🚀Adictivo

    Utrolig spændende bog fyldt med magi, begær, krig og kærlighed og om hvordan vanerne Freja, hendes bror Frej og deres far Njord kom til at bo hos Aserne og blev en del af de nordiske guder.

Citas

    Ann Rudbeckcompartió una citahace 4 meses
    Frej sendte hende et udgrundende blik og nikkede så for sig selv

    Uudgrundeligt. Har de ikke korrekturlæsere mere?

    Dorte Thorsencompartió una citael año pasado
    være taknemmelig over at ypperstepræstinden havde taget sig tid til at komme hen til hende. Det var lang tid siden Gullveig havde vist hende så megen ømhed.
    Det knitrede i halmen da en af præstinderne vendte sig i søvne. Freja lå stille på skindet og kiggede op i stråtagets skygger. Hun var helt vågen og ville ikke kunne falde i søvn igen. En eller anden hostede inde i mørket, en tør hoste rev og sled i sovende lunger.
    Pludselig kunne Freja mærke hvor tissetrængende hun i virkeligheden var. Hun stod op. Det hårde gulv føltes koldt under hendes bare fødder da hun forsigtigt listede af sted mellem bylte, skamler og skrammel der lå smidt på det lerstampede gulv.
    De dobbelte døre knirkede da hun smøg sig ud på gårdspladsen. Langsomt svævede tunge tågeslør hen over jorden. Freja mumlede ærbødigt en hilsen til disse diser som vågede over hallerne.
    Hun kunne se det andet langhus som en skygge på den anden side af gårdspladsen. Hytterne lidt længere henne kunne hun næsten ikke se.
    Men det ældgamle egetræ midt på gårdspladsen strakte sine knudrede grene ud i den bortdragende nat. Flygtige diser famlede med deres fugtigvåde fingre op ad verdenstræets grove stamme. Alt var stille.
    Freja skyndte sig hen til den lille skov bag dødehuset. Her satte hun sig på hug og tissede på mosset. Hun indsnusede den trygge lugt. »Alting er som det plejer at være,« sagde hun til sig selv og kiggede ud over det uendelige hav der bredte sig ud for foden af skrænten. Morgenlyset var et ganske svagt løfte ude over havet. Snart ville dagen komme, den første efter
    Dorte Thorsencompartió una citael año pasado
    taknemmelig over at ypperstepræstinden havde taget sig tid til at komme hen til hende. Det var lang tid siden Gullveig havde vist hende så megen ømhed.
    Det knitrede i halmen da en af præstinderne vendte sig i søvne. Freja lå stille på skindet og kiggede op i stråtagets skygger. Hun var helt vågen og ville ikke kunne falde i søvn igen. En eller anden hostede inde i mørket, en tør hoste rev og sled i sovende lunger.
    Pludselig kunne Freja mærke hvor tissetrængende hun i virkeligheden var. Hun stod op. Det hårde gulv føltes koldt under hendes bare fødder da hun forsigtigt listede af sted mellem bylte, skamler og skrammel der lå smidt på det lerstampede gulv.
    De dobbelte døre knirkede da hun smøg sig ud på gårdspladsen. Langsomt svævede tunge tågeslør hen over jorden. Freja mumlede ærbødigt en hilsen til disse diser som vågede over hallerne.
    Hun kunne se det andet langhus som en skygge på den anden side af gårdspladsen. Hytterne lidt længere henne kunne hun næsten ikke se.
    Men det ældgamle egetræ midt på gårdspladsen strakte sine knudrede grene ud i den bortdragende nat. Flygtige diser famlede med deres fugtigvåde fingre op ad verdenstræets grove stamme. Alt var stille.
    Freja skyndte sig hen til den lille skov bag dødehuset. Her satte hun sig på hug og tissede på mosset. Hun indsnusede den trygge lugt. »Alting er som det plejer at være,« sagde hun til sig selv og kiggede ud over det uendelige hav der bredte sig ud for foden af skrænten. Morgenlyset var et ganske svagt løfte ude over havet. Snart ville dagen komme, den første efter

En las estanterías

    Tania
    Mommy Books
    • 265
    • 171
    C. Smitt
    Fantasy
    • 114
    • 9
    John Christian Gerhauge
    Læs
    • 103
    • 7
    b6862933812
    Signe
    • 118
    • 5
    Hanne Madsen
    Hanne
    • 112
    • 3
fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)