Kærlighed ved første blik

– Intet, gentog Sam. – Jeg troede bare, at du gerne ville have noget mere… ehm, han vred hjernen for at finde en grund, hun ville synes om, – noget mere passende på.

Noget usexet.

– Du lyder ganske som Brad, beskyldte Holly og kom op at stå på det glatte linoleum. Hun pegede Sam ind i ansigtet. – Jeg er færdig med mænd, der fortæller mig, hvad jeg skal gøre, og hvad jeg skal have på, og hvem jeg skal møde, kan du høre mig?

Sam flyttede sig tilbage og blev mere skubbet af styrken i hendes uventede vrede end af den lyserøde fingernegl, hun viftede mod ham. Han havde åbenbart ramt et ømt punkt ved at sige, hun skulle se passende ud. Det var ikke en fejl, han ønskede at gentage for fremtiden.

– Jeg gør, hvad jeg ønsker, når jeg ønsker at gøre det, fortsatte Holly med hævet stemme. – Hvis jeg ønsker at danse nøgen på mit gulv, i mit køkken, i mit hus, så vil jeg gøre det! Og du kan ikke forhindre mig i det!

– Hvorfor skulle han ønske at gøre det? indskød David grinende. Holly kastede den våde svamp på ham. Den havnede med et vådt sprøjt på næsen af ham og faldt så på gulvet.

Hun var ude på at slås. For Sam så hun ud, som om hun i ånden rullede ærmerne op som en præmiekæmper parat til kamp.

Sam hævede begge hænder som tegn på overgivelse. – Godt! Hav det på, du har lyst til.

– Det vil jeg, sagde Holly og svansede væk. Det var så det, der kom ud af hans strålende plan om at få hende i noget andet tøj. Måske burde han næste gang bruge den omvendte psykologi. Nu måtte han indrømme, han havde tabt. Hvis de nu gik et mørkt sted hen… for pokker, han var en voksen mand, var han ikke? Der skulle mere til at få Sam McKenzie ned med nakken end at se Holly i et par små shorts.

Ude i hallen standsede Holly med nøglerne i hånden. – Kommer I to eller ej?

Sam nikkede.

– Vi tager min bil, sagde hun, da Sam og David kom udenfor. Hun så cirka tyve centimeter højere ud og var rød i kinderne af spændingen ved at styre forestillingen. Stolt af sig selv. Og på trods af alt var Sam glad på hendes vegne.

Holly kunne have sparket sig selv, fordi hun sagde, de skulle tage hendes bil. Hun havde været så fornøjet over den måde, hun havde hævdet sig over for Sam på, at hun havde glemt, de var tre, der skulle køre til frokost – en mere end der kunne være behageligt i hendes tosæders sportsvogn.