da
Libros
Kurt L. Frederiksen

Holger Drachmann

Forfatteren Holger Drachmann var i samtiden det største festblus, vi har haft. Men faktisk var der lige så meget nødblus over ham. Hans død og begravelse i begyndelsen af 1908 var en national begivenhed, som vel ingen anden digter før eller siden har fået, og hans gravsted er nu et turistmål i Skagens klitter, dér hvor landet ender.

Han har skrevet skuespillet Der var en gang og midsommervisen Vi elsker vort Land. Sangen, som vi hvert år bruger til at bekræfte hinanden, vores fællesskab, vores identitetsfornemmelse, længsel og drømme, når vi Sankthansaften tænder glædesblus og fortæller hinanden, at vi vil fred her til lands, for her bliver hjerterne aldrig tvivlende kolde.

Drachmann levede i en brydningstid, hans liv var problematisk, hans kvinder utallige, og hans kunst handler om det hele.

Biografien er rigt illustreret.
587 páginas impresas
Publicación original
2020
Año de publicación
2020
Editorial
Gyldendal
¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎

Opiniones

  • Erland Pedersencompartió su opiniónhace 2 años
    👍Me gustó

  • Bjarne Eriksencompartió su opiniónhace 4 años
    👍Me gustó

Citas

  • Bjarne Eriksencompartió una citahace 4 años
    Agnes Slott-Møller

    https://www.aros.dk/da/kunst/tidligere-udstillinger/2018/agnes-slott-moeller-helte-heltinder/

  • Bjarne Eriksencompartió una citahace 4 años
    I forhold til den konkrete virkelighed og det liv, der kunne leves i den, var det naturalismens idé, at litteraturen skulle give udtryk for de forestillinger, der var i samtiden, den skulle tale absolut sandhed og være objektiv i sin fremstilling – og så skulle der tages afstand fra det gamle, og man skulle være tilhænger af det nye.
  • Bjarne Eriksencompartió una citahace 4 años
    Hos guldalderens malere kan man se, hvordan naturen blev tillagt en metafysisk funktion, og menneskets liv blev forstået i lyset af en guddommelig overnatur. Var det liv, der kunne leves, måske ikke lykkeligt, så dog meningsfuldt, fo
fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)