Accept

Det er svært at acceptere den verden, vi er en del af nu, meget svært. Jeg ved ikke, om jeg – selv nu – accepterer det hele. Jeg ved ikke, hvordan det er muligt for mig. Men accept er bedre end fornægtelse, og måske er der også noget trods i det

Lingvisten ryster og bæver. Blikket flakker, og hun blinker hektisk med øjnene. Hendes læber bevæger sig, men ingen ord kommer ud

Du står og svajer, kigger ned

Ved en uudtalt beslutning gjorde de holdt et lille stykke fra bygningen

mere end noget menneske kan udholde

uden så meget som at kaste et blik bagud

Noget ældgammelt skinner ud af hans øjne, stirrer ud på dig

En tøven og et sideblik, der gransker dig for at finde en skjult bevæggrund eller et næste træk, som han måske ikke kan se

at du er nødt til at blive stående i nogle lange sekunder og kigge ned, fordi du er bange for, at den kan ses i dit ansigt.

Hvilke andre folk? Hvilke andre folk tænker du på?« bider du hende af og fortryder det omgående

Hun syder, hun er ved at koge over

Et gyldengrønt lys udgik fra kuglen og trængte ind i hendes inderste, og en iskold ro greb hende.

Han åbnede døren og kom ud i den kølige natteluft på parkeringspladsen.

Alting så ud til at være, som det plejede

Der var én, der kravlede hen over gulvet, slæbte sig af sted, fordi benene nægtede at adlyde

Røgen steg nu op i en vinkel på tres grader og tilføjede sin askegrå grumsethed til tågedisen, så der dannedes et tættere, tungere tæppe. Dette tæppe skjulte den sidste rest af blå himmel og forstærkede nedenfor linjen af ild i horisonten.

Fra klyngerne af træer lød hundredvis af raslende og puslende lyde

Natten var blevet kold og dyb og var befolket med dyr, der stirrede på dem:

De havde alle tre lagt sig ned for at sove på fyrreskovstæppet af mos og fugtigt græs

Ud fra disse stumper forsøgte han at nå frem til det, der ville være et fornuftigt, ja, hæderligt valg. Et valg, som hans far ville have billiget

Mens bandet spillede gennem mørket, og deres lyd stivnede i en sang, der blev sunget alt for langsomt, og før de kunne fortone sig ind i en dunkelt glimtende spiral, før alt ikke-Henry kunne forsvinde, greb Saul fat i bordkanten med begge hænder og kiggede bort.