bookmate game
da
Libros
José Saramago

En fortælling om blindhed

En bilist standser for rødt. Og da lyset skifter, rører han sig ikke. Han er pludselig blevet blind.
Et venligt medmenneske hjælper bilisten med at komme hjem. Næste dag er også hjælperen blevet blind.
Det er begyndelsen på en uforklarlig epidemi, som snart fører til kaos, rædsel og brutalitet. Det ukendte og skræmmende sætter mekanismer i gang, som fjerner dannelsens tynde fernis. Men til trods for blindheden er der dog stadig nogen, der 'ser' og forsøger at samle de gode kræfter.
José Saramagos roman kan læses som en fabel, en realistisk fantasi med stærke politiske undertoner. Men heller ikke i denne sammenhæng mangler livet de bizarre sider, humoren og de overraskende vendinger, der er typiske for Saramagos fortællemåde.
Modtager af Nobelprisen i litteratur i 1998.

Pressen skriver:
»Romanen hører til det absolut bedste fra den gamle mesters hånd.«
— Thomas Thurah, Information
»Måske Saramagos vigtigste og mest interessante bog. Hans sprog er det rigeste, mest indfaldsrige og fantasifulde, der skrives inden for det portugisiske område.«
Frankfurter Allgemeine Zeitung
400 páginas impresas
Publicación original
2016
Año de publicación
2016
Editoriales
Gyldendal, Rosinante
Traductor
Peer Sibast
¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎

Opiniones

  • Kim Arvid Haugaard Nielsencompartió su opiniónhace 3 años
    💡He aprendido mucho

    En underfundig fortælling. En smule langtrukken.

Citas

  • Paul Ccompartió una citahace 3 años
    Da sagde lægen det som alle tænkte, men ikke vovede at sige højt, Det er muligt at denne blindhed er ved at gå over, måske vil vi alle få synet tilbage, og da han udtalte disse ord, begyndte lægens kone at græde, hun burde være glad, men hun græd, sikke mærkværdige reaktioner menneskene har, selvfølgelig var hun glad, herregud, det er vel let at forstå, hun græd fordi hele hendes mentale modstandskraft med ét var udtømt, hun var som et nyfødt barn, og denne gråd var hendes første og endnu ubevidste klynken.
  • Paul Ccompartió una citahace 4 años
    Hele denne første dag, som de tilbragte i kløerne på de nederdrægtige blinde, havde den gamle mand med den sorte klap lyttet til og videreformidlet nyheder, mens han for egen regning korrigerede den åbenbare fejlagtighed i de officielle optimistiske spådomme, og nu var det allerede langt ud på natten, og da han omsider stak hovedet frem fra sengetæppet og rettede opmærksomheden mod den susen og skratten som radioens svage elektriske næring forvandlede nyhedsoplæserens stemme til, hørte han ham med ét skrige, Jeg er blind, og derefter lyden af et voldsomt stød mod mikrofonen, fulgt af forvirrende lyde og udbrud der knækkede over, og så pludselig stilhed. Den eneste radiostation apparatet nu kunne tage, var blevet tavs. I lang tid lå den gamle mand med den sorte klap med øret klistret til det nu livløse apparat, som om han ventede på at stemmen skulle kom­me tilbage og fortsætte nyhederne. Men han anede, ja han vidste, at den aldrig ville vende tilbage.
  • Paul Ccompartió una citahace 4 años
    Hvis vi ikke er i stand til at leve fuldt og helt som mennesker, bør vi i det mindste gøre alt for ikke at leve fuldt og helt som dyr, ja, hun har gentaget det så mange gange nu at de andre i sovesalen til sidst har ophøjet disse i bund og grund enkle og elementære ord til en maksime, en læresætning, en doktrin, en leveregel

En las estanterías

fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)