da
Libros
Jørgen Gustava Brandt

Upraktiske digte

«Til de ubesejrede
I leger
Og jeg elsker jer 
fordi I leger
I ler
Og jeg elsker jer 
fordi I ler
Forunderligt sikre
fører I jer på denne mark.
Mærkeligt meget ved I 
jeg læser det 
i jeres øjne
Å! Bare I vil blive ved 
med at lege
Forhærd jer 
mod jeres blinde lærere
som er i tør nød
onde af fattigdom
og samvittighed.
Forrædere er de
Slå dem 
snylt på dem 
stjæl fra dem
gør det med elskværdig mine.
De vil jeres død
Giv ikke beskedne bidrag
til deres bundløse kar.
Tager de jer med vold
da knus deres hoved
i en nattetime
I leger.
Og jeg elsker jer 
fordi I leger legen.
Le
og græd
når I føler den svimlende vægt
af dens alvor»
Lige siden Jørgen Gustava Brandt debuterede som digter med “Korn i Pelegs mark” i 1949, har han beriget danskerne med den ene digtsamling efter den anden. “Upraktiske digte” samler nogle af hans bedste og mest karakteristiske digte fra debutsamlingen og det dusin af digtsamlinger, der fulgte i de næste to årtier. Bogen er en god og fyldestgørende introduktion til de første tyve år af Jørgen Gustava Brandts forfatterskab.

Jørgen Gustava Brandt (1929–2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
95 páginas impresas
Propietario de los derechos de autor
Lindhardt og Ringhof
Publicación original
2020
Año de publicación
2020
¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎
fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)