Ivy så sig over skulderen hen ad gangen, på udkig efter manden i gråt. Der var tomt, men han kunne umuligt have haft tid til at forsvinde. Hun havde kun sluppet ham med blikket et sekund.
Seb kom trampende hen bag hende. »Jeg håber du har en god undskyldning.«
»Du forstår det ikke,« hviskede hun. »Der var en underlig mand. Jeg troede at han vil