Marie Bregendahl

Marie Bregendahl 1867 – 1940 blev kendt for fortællingerne om Sødalsfolkene. ”De foregår alle i den samme gammeldags, noget bortgemte egn, og i tidsrummet mellem 64 og 85, ” skriver hun i forordet.
Hun skildrer miljøet fra sin opvækst på egnen mellem Skive og Viborg i en tid med forandringer. Også Maries livsbane tager en usædvanlig drejning. Som 20-årig bliver hun forlovet med en ung bonde, men hun tager på højskole og påvirkes af det grundtvigske menneskesyn. Hun møder desuden Jeppe Aakjær, forelsker sig, bryder sin forlovelse og følger med sin nye kærlighed til København. I 1892 opretter hun for sin arv et pensionat, og året efter bliver hun gift med Jeppe Aakjær, som hun forsørger, mens han læser til student. De får en søn, men bliver skilt i 1890. Samme år lukker pensionatet, og Marie forsørger sig selv og sin søn ved korrekturlæsning og ved at holde hus for sin bror.

Marie tager navnet Bregendahl efter sin fødegård, men bliver boende i København resten af sit liv. Hun kan efterhånden leve af sit forfatterskab.

Citas

Lars Mølbakcompartió una citahace 8 meses
Inde paa den saakaldte Skrædderstue sidder en Sypige og arbejder, hun skal jo ogsaa have Mad; ovre i Huggehuset staar en Snedker og reparerer Avlsredskaber og i Seletøjskammeret sidder en Sadelmager, de kan heller ikke forbigaaes; og endda er der baade Hjorddrengen og Røgter-Per, baade den gamle Kokkepige og Barnepigen tilbage. — Og saa, naar alle disse har faaet, saa er der endnu hele den store Flok af Barnemunde at mætte.
Lars Mølbakcompartió una citahace 8 meses
nders Gram har naturligvis ikke givet Folkene ordentlig Besked, før han tog til Købstad i Morges, for Husbond — ja, han kan være god nok, han, i mange Maader endogsaa en helt udmærket Mand, men han er noget egen, ikke saa lidt heller, og noget Greb paa at omgaas sine Folk eller paa at faa dem til at arbejde med Lyst, det har han slet ikke.
Lars Mølbakcompartió una citahace 8 meses
ders intet har sagt derom, har været hans inderste Tanke, at den Rivning skulde i Hus inden Aften, da vilde det passe Anne, om hun i al Stilhed kunde have bragt Sagen i Orden. — Men i Stilhed maatte det ske, fremfor alt det. Ingen maatte mærke, at der er én, der sidder bagved og leder og ordner, især ikke naar det drejer sig om de Ting, som det rettelig tilfalder Husbond at vaage over.

Opiniones

Lars Mølbakcompartió su opiniónhace 7 meses
👍Me gustó

fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)