Saga Egmont

Om Anne Franks dagbog

Anne Franks Dagbog er skrevet af den purunge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Ingen anden bog giver en så menneskelig og følsom skildring af jødernes vilkår under Anden Verdenskrig.
På sin 13 års fødselsdag fik Anne Frank en dagbog, som hun straks tog i brug. Det blev starten til denne gribende beretning om hendes families dagligdag i deres skjulested i "Baghuset" og deres frygt, angst og håb frem til august 1944, hvor familien blev angivet og deporteret.
Kun Annes far overlevede krigen og udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens

eneshow, så hun sin søn, Dan

Endog Den, der hele Livet igjennem blev bedraget af Livet, ham kan Evigheden gjemme rigelig Erstatning for; men den Selvbedragne har forhindret sig selv i at vinde det Evige.

ngen Gjerning, ikke een eneste, ikke den bedste, om hvilken vi ubetinget tør sige: Den, som gjør dette, han beviser ubetinget derved Kjerlighed

Dig, m. T., og til mig, for at opmuntre ham, at han ikke lader sin Kjerlighed blive ufrugtbar, men arbeider, at den maa kunne kjendes paa Frugterne, hvad enten disse nu af Andre blive kjendte eller ikke

disse nu af Andre blive kjendte eller ikke. Thi han skal jo ikke arbeide for, at Kjerligheden bliver kjendt paa Frugterne, men arbeide, at den maa kunne kjendes paa Frugterne; han skal i denne Arbeiden vogte paa sig selv, at det, at Kjerligheden kjendes, ikke bliver ham vigtigere end det ene Vigtige: at den har Frugterne og altsaa kan kjendes

Det sidste, det saligste, det ubetinget overbevisende Kjende paa Kjerlighed bliver derfor: Kjerligheden selv, som bliver kjendt og gjenkjendt af Kjerligheden i en Anden. Det Lige kjendes kun af det Lige; kun Den, der bliver i Kjerlighed, kan kjende Kjerligheden, ligesom hans Kjerlighed er til at kjende.

varm, da kan han være forvisset om, at han heller ikke har Troen. Dersom Nogen mener at være Christen og dog er ligegyldig ved at han er det, da er han det sandeligen heller ikke. Eller hvad ville vi vel dømme om et Menneske, der forsikkrede, at han var forelsket, og tillige, at det var ham ligegyldigt

Løftet er en Dvælen ved Kjerligheden og derfor Spøg, en Spøg, der kan blive farlig, thi i Alvor er Kjerligheden Lovens Fylde.

Ja, han var Kjerlighed, og hans Kjerlighed var Lovens Fylde. „Ingen kunde overbevise ham om nogen Synd“, end ikke Loven, der veed Alt med Samvittigheden; der var og ikke Svig i hans Mund“, men Alt i ham var Sandhed