Carl Michelsen

Hun opgav sin smukke Lejlighed og lejede sig to Værelser paa en Kvist, sagde alle sine Tjenestefolk op, endogsaa sin Kammerjomfru, og tog blot en fattig, gammel Kone til at gøre rent for sig. Dette Offer var nu imidlertid mindre heltemodigt og mindre pinligt, end det skulde synes; thi i Milano er der ikke noget latterligt ved at være fattig, hvilket følgelig dèr ikke forekommer Folk som en saa forfærdelig Ulykke som saa mange andre Steder.

Det maa indrømmes, at der var Dage, da Grevinden ikke sagde et eneste Ord til nogen. Man saa hende da vandre ene under de høje Kastanietræer, hensunken i mørke Drømme; thi hun var for godt et Hoved til ikke undertiden at føle den Lede, der er forbunden med ikke at udveksle Tanker med nogen.

Fabricio havde mange Ting at bede Gud om Tilgivelse for; men mærkeligt var det, at det ikke faldt ham ind blandt sine Synder at regne den med, at han havde haft i Sinde at blive Erkebiskop, ene og alene fordi Grev Mosca var Førsteminister og fandt denne Stilling og de Fordele, den medfører, passende for Hertugindens Brodersøn. Han havde rigtignok ikke lagt nogen lidenskabelig Attraa efter den for Dagen; men han havde dog tænkt paa den, ganske som om det havde været en Generalspost eller et Ministerembede.

Dette Træk hidrørte fra den mærkelige Religionsundervisning, han havde faaet hos Jesuiterne i Milano, en Religion, der berøver en Mod til at tænke paa det usædvanlige og navnlig forbyder selvstændig Tænkning som en af de værste Synder, et Skridt henad imod Protestantismen.

Greven kunde i Førstningen ikke forstaa hvad hun mente, og hun maatte flere Gange gentage det samme. Han blev dødbleg, kastede sig paa Knæ ved Foden af hendes Seng og sagde alt hvad der kan falde en lidenskabelig forelsket, velbegavet Mand ind, naar han baade er i højeste Grad forbavset og inderlig fortvivlet. Han tilbød hende uafbrudt at tage sin Afsked og følge hende til et eller andet afsides Sted langt fra Parma.

Efter fjorten Dages ihærdige Bestræbelser fik han Vished for at Ferrante Palla havde været den hemmelige Fører for Rejsningen, samt at denne Fyr, der hele sit Liv igennem havde været saa fattig, som det sømmer sig for en stor Digter, havde solgt en halv Snes Ædelstene i Genua, blandt andre fem Diamanter, hvis virkelige Værdi var over fyrretyve Tusinde Frank, men som en halv Snes Dage før Fyrstens Død var blevne afhændede for fem og tredive Tusinde, fordi vedkommende, som det hed sig, havde Brug for Penge.

Han græd ganske rigtig bitterlig i over en halv Time. Men heldigvis kom en Symfoni af Mozart, der blev skrækkelig mishandlet, som det er Skik i Italien, ham til Hjælp, saa han fik sin Graad stillet.