Louise Bundgaard

begge. „Lad mig se efter, skat. Knæene op. Sådan, min pige. Værsgo

Hun tog barnet hen til Rick og lagde det i hans arme. Så gik hun ned på knæ, meget behændigt af en kvinde i hendes tilstand, og lagde armen om Ricks skuldre og sit ansigt tæt på hans.

Han ville hente hende om to og en halv time, og mens han afleverede en stak brænde til en tandlæge i Fortuna, ville han holde øje med tiden, så han ikke kom for sent. Og for hver kløvet træstamme, han stablede, håbede han, at hendes familie ikke ville finde en måde at få hende hjem på med det samme.