Louise Salling

tiden og tidevandet venter ikke på nogen.“

“Jeg leder efter en mand og hans lille søn, som antageligvis er gået i land i Rørvik efter at have været ombord på D/S Vesteraalen, men som ikke tog skibet videre til Trondhjem som aftalt.”

“Antageligvis? Er der da nogen, der har set manden og hans søn gå fra borde i Rørvik?”

“Nej, men det må han have gjort,” sagde Margrete. “Han gik i hvert fald ikke fra borde i Brønnøysund, det har jeg fået bekræftet af én, der så ham ombord i det tidsrum, skibet lå til kaj der. Og der er jo ikke andre anløbssteder, før skibet ankommer til Trondhjem, og der var de forsvundet.”

“Hold da op, det er lige vel mange informationer på én gang,” sagde politimesteren. “De savner altså en person? Ja, eller to, for at være helt præcis, og de skulle altså være blevet i land i Rørvik, da skibet fortsatte til Trondhjem?”

“Ja, jeg tror, det er det, der er sket.”

“Har De forsøgt at ringe til Fiskerhuset?”

“Øh, nej,” sagde hun beklemt. “Jeg er ikke så kendt i Rørvik.”

“De er garanteret taget derhen, hvis de ikke nåede færgen,” sagde politimesteren.

“Fiskerhuset er altså et hotel eller pensionat?”

“Tja, hotel kan man vel næppe kalde det, men man kan i hvert fald leje et værelse der. De bør nok forsøge dér.”

“Har du prøvet at have en idé om, hvordan det hele skal være i dit hoved, og så fortsætter du bare, også selvom det ikke føles helt rigtigt?”

Smilende blev hun stående og lyttede til de velkendte lyde. Vinden, som susede i trætoppene, og fuglene som sang.

Inde under natkjolen slog hendes hjerte voldsomt af ren, varm lykke og forventning. I dag var det hendes bryllupsdag. Endelig. Om få timer skulle hun stå brud ved Jonas’ side foran alteret i Løten Kirke – den kirke, hun både var døbt og konfirmeret i, men også hvor hendes mor var blevet stedt til hvile en mørk novemberdag for snart 22 år siden.

Hun havde ringet til sin far, så snart kirken var reserveret, og havde indstændigt bedt ham om at hyre folk til at hjælpe med alle forberedelserne. Faren havde lidt undvigende svaret, at han nok skulle tage sig af det hele, og at hun ikke behøvede at være involveret. Hvad i alverden mente han med det? Han vidste jo, at alle de voksne fra Lillegårdsbakken kom, at alle dem fra Ås kom, og at Johannes forældre også kom. Ja, og så Gustav, naturligvis, for han skulle være Jonas’ forlover. Kunne hun virkelig regne med, at hendes far havde styr på bryllupsmiddagen?

Da Jonas, Jon og hun var ankommet sent i går eftermiddag, var hun blevet temmelig overrasket over, at alt så ud, som det plejede i huset.

Hans ansigtstræk stod som hugget i sten, og i hans blik kunne hun ikke blot se bundløs sorg, men også noget, som lignede had og bitterhed.

„De er fem, George, og de er som nat og dag.

Han satte sig igen på terrassen, drak noget vand og skævede ind gennem de franske døre.

samtaler på baren, og når der var noget, hun gerne ville vende

Det var mellem rugemoren og forældrene, og den juridiske afdeling tog sig af at sikre, at lovgivningen – den meget strenge lovgivning – blev overholdt. Derfor henviste vi også kun fra Grace Valley-klinikken. Jeg kan anbefale nogle virkeligt gode klinikker, som ikke ligger så langt fra …“

Jack lænede sig forover og hvilede albuerne på knæene. Han knyttede hænderne og så ned. Der blev stille på det lille kontor. Til sidst kiggede han op på John. „Det er ikke det her, vi skal,“ sagde han stilfærdigt. „John, det er ikke det her, vi skal.“

John lænede sig frem. „Hvad laver du her? Du sagde, at du gerne ville tale om det. Mel fik mig til at tro …“

„Det ved jeg godt. Mel fik dig til at tro, at jeg er med på idéen og gerne ville vide mere om proceduren. Hør, John – det er ikke sådan, det hænger sammen. Jeg har sagt til hende, at jeg ikke bryder mig om idéen. At vi ikke behøver at få flere børn.

Jeg vil gerne bede om sandheden, tak.“

„Selvom jeg hadede hende? Selvom jeg var blevet fanget af min affære med hende? Selvom hver eneste dag sammen med hende var det rene helvede, mens hun terroriserede mig, stjal fra mig, narrede mig, var mig utro og havde sex med andre mænd i min seng? Vil du virkelig have et ærligt svar på det?