Mette Byriel-Thygesen

I Danmark begyndte de første privatklinikker i starten af 1970’erne at udbyde brystforstørrende operationer. Og de senere år har der herhjemme været en stor og markant stigende efterspørgsel på brystforstørrende operationer. I 2005 fik 405 danske kvinder kunstige bryster, i 2020 var tallet steget til 2.840. Forskellige undersøgelser viser, at der bag operationerne gemmer sig mange forskellige overvejelser.

Holdningerne til brystkirurgi har bølget frem og tilbage. I dag slår bl.a. fjerde-bølge-femininisterne et slag for retten til selv at vælge, hvordan man ser ud, og hvilke virkemidler man benytter sig af. Feminist og aktivist Kira Dechau (f.1992) har problematiseret andres åbenlyse holdninger til, at kvinder vælger at få implantater. Hun sagde til Alt for damerne i 2015:
”Men det at få lavet en kosmetisk operation er stadig et personligt valg. Et valg, der er okay og bør respekteres. Der kan være mange grunde til, man vælger det, og det er faktisk ligegyldigt, hvilken grund det så måtte være. Når snakken falder på kosmetiske operationer, har jeg utallige gange hørt udtalelser som for eksempel ”det er jo okay, hvis man næsten ikke har noget” eller ”hvis man har smerter, er det selvfølgelig i orden”. Altså undskyld mig, men du kan aldrig være dommer over andres kroppe og personlige valg. Det er ikke dig, der afgør, om det nogensinde er okay, eller hvornår det er i orden. Som feminist vil jeg altid støtte det frie valg! Det er det, feminisme går ud på. Om det så er tatoveringer, mode, kropsbehåring, piercinger, makeup, operationer. Eller noget helt andet. Det er din krop, dit valg. Du fortjener respekt.”

”Traditionelt set har vi altid forbundet den ubegrænsede kærlighed (agape) med kvinden og seksualitet (eros) med manden.