Brit Bennett

De snakkede aldrig særlig længe sammen, aftalte aldrig at mødes, og sommetider virkede samtalerne temmelig mekaniske, som at holde fingeren mod en andens håndled for at se om der var et pulsslag.

Hemmeligheder var det eneste sprog de talte.

Desiree havde brugt årevis på at iagttage Stella. Hvordan hun legede med sømmen på sin kjole, hvordan hun strøg håret om bag ørerne eller kiggede tøvende op lige inden hun sagde goddag. Hun kunne spejle sin søster, imitere hende, træde ind i hendes krop som sin egen. Hun følte sig som noget særligt ved at vide at hun kunne lade som om hun var Stella, men at Stella aldrig kunne være hende.