”Lord David standsede, så på hende, lukkede munden i og blæste kinderne op, mens han rystede på hovedet, hvad der skulle betyder: Pas nu på, hvad jeg siger.

— Der er kun ét middel mod kedsomhed.

— Og det er?

— Gwynplaine.

Hertuginden spurgte:

— Hvem eller hvad er Gwynplaine?”

Som lille bliver Gwynplaine solgt til comprachicoerne, der vansirer hans ansigt, så han har et evigt grin. Comprachicoerne vil sælge ham videre til en gøglertrup, men under deres flugt fra England, bliver Gwynplaine efterladt i en snestorm, hvor han bliver reddet af Ursus, der tager ham til sig som en søn og giver ham plads i sit omrejsende teater.

”Manden der ler” følger Gwynplaines forunderlige skæbne og skildrer det engelske samfund fra dets mest groteske og mærkelige sider i starten af det 18. århundrede.

Victor Hugo (1802–1885) var en fransk digter, romanforfatter og dramatiker. Mens resten af verden fejrer ham for de store romanværker “Klokkeren fra Notre Dame” (Notre-Dame de Paris) fra 1831 og “De elendige” (Les Miserables) fra 1862, er han i Frankrig primært kendt for sine digtsamlinger, fx “Les Contemplations” og «La Légende des siècles”.

Han producerede mere end 4.000 tegninger og kæmpede socialpolitiske kampe for eksempelvis afskaffelse af dødsstraffen. Hans sociale engagement afspejles også i hans værker, der berører de fleste af de politiske og sociale spørgsmål samt de kunstneriske tendenser i sin tid. Han er begravet i Panthéon i Paris og hyldet som en af Frankrigs allerstørste digtere overhovedet.