Ghosh sukkede. „Jeg håber, at I en dag vil forstå dette, lige så klart som jeg gjorde i Kerchele. At nøglen til vores lykke ligger i at tage ansvaret for ens egne tøfler på sig, ansvaret for hvem man er, hvordan man ser ud, ens familie, de talenter man har, og dem man ikke har. Hvis man bliver ved med at insistere på, at ens tøfler ikke er ens eget ansvar, så dør man utilfreds og bitter med følelsen af, at tilværelsen skylder én noget. Ikke blot vores handlinger, men også det, vi ikke gjorde, er vores skæbne.“