Troels Kløvedal

må svare for sig, når han møder udenlandsdanskere, der halvhånligt snakker om det gamle land, tit for at forsvare over for sig selv, at de forlod det

Men som den gode rejsende digteren også er, ved han, at tungsindet, hjemlængslen er dødsensfarlig, at kunsten ved at rejse er at være, hvor man er, fuldt ud, uden ustandseligt at drømme sig et andet sted hen.

Frihedens farefulde ensomhed og hjemløshedens melankoli står for mange som et mareridt, men sådan er det ikke ustandselig at skulle sætte sig i den situation, hvor man unægtelig er en fremmed. Det får tankerne til hele tiden at koncentrere sig om at fylde ud, hvor man er. At være i en fuldstændig fremmed verden, gør uvægerligt dig selv til et centrum, man er fri af den sociale hverdag, som man hjemmefra er en del af, i den sidste konsekvens er man fuldstændig alene under stjernerne. Man er i en form for fravær, som for en forfatter godt kan være en grusom, men frugtbar situation.