Så gå dog fra ham

Hver gang han havde haft en tur, hvor han gjorde klart, at det var slut, og at han ville flytte, så blev det altid bare glemt, vi snakkede ikke om det, og vi lod som ingenting.

danse og kysse med ham og føle den her snert af en ny forelskelse, en følelse, som tog os begge tilbage til tiden, hvor vi mødte hinanden. En tid, hvor tingene var knap så komplicerede, en tid, der virkede bekymringsfri, og jeg ville med glæde bytte den her følelse for et enkelt sammenstød sidst på aftenen. Kærligheden var der stadig, og det var det, som jeg holdt fast i.
Hans spil i spillehallen blev værre og værre, i takt med at vores konflikter blev større og større. Når der ikke var alkohol indblandet, så foregik et skænderi oftest ved, at en diskussion eskalerede. Det var ofte små ting, som for eksempel hvem der nu skulle rydde op, eller hvem der skulle gå ned med skraldet. Generelt så var huslige pligter og økonomi et sprængfarligt emne hjemme hos os.

danse og kysse med ham og føle den her snert af en ny forelskelse, en følelse, som tog os begge tilbage til tiden, hvor vi mødte hinanden. En tid, hvor tingene var knap så komplicerede, en tid, der virkede bekymringsfri, og jeg ville med glæde bytte den her følelse for et enkelt sammenstød sidst på aftenen. Kærligheden var der stadig, og det var det, som jeg holdt fast i.
Hans spil i spillehallen blev værre og værre, i takt med at vores konflikter blev større og større. Når der ikke var alkohol indblandet, så foregik et skænderi oftest ved, at en diskussion eskalerede. Det var ofte små ting, som for eksempel hvem der nu skulle rydde op, eller hvem der skulle gå ned med skraldet. Ge

kunne finde hinanden, men jeg vidste samtidig også, at det ikke var holdbart, og jeg frygtede for udfaldet. Måske endte vi med at måtte flytte, måske ville vi blive smidt på gaden, for oven på at han havde trukket mit dankort i minus, så havde jeg ingen reel chance for at låne penge i banken mere. Jeg endte altid med at sige ja, jeg endte med at finde en løsning. Det var her, hvor han introducerede mig til de såkaldte quicklån, her hvor jeg fik muligheden for hurtigt at kunne komme til penge, sådan at jeg kunne gøre ham glad. Jeg kunne gøre op for alt det, som jeg udsatte ham for, og det virkede jo, det vidste jeg godt, vreden blev skiftet ud med kærlighed, og smilene var mange. Han var glad, og han virkede næsten altid helt lettet, når vi stod dernede igen, for vigtigst af alt var, at han ville have mig med i spillehallen, til trods for alt jeg havde gjort. Han ønskede at få mig med, og han ønskede at tilbringe tid med mig, han elskede mig stadig, noget der for mig var så ufatteligt vigtigt, og netop det der gjorde, at jeg blev ved, fordi når han var glad, så var jeg også glad.
Nogle gange prøvede jeg at åbne op om det, som skete, til de få veninder som jeg havde tilbage. Til tider var det utroligt hårdt at stå med det hele selv. Jeg havde brug for nogen, som ville lytte, nogen, som ville forstå, men det var altid, som om jeg blev mødt med foragt, fordi hvorfor udsatte jeg mig selv for det her? Hvorfor sagde jeg ikke bare stop? Hvorfor gik jeg ikke fra ham? Hver gang rungede sætningen i mit hoved: ”Så gå dog fra ham!” og den gjorde ondt. Det var, som om at den sætning hamrede lidt ekstra til alle de blå mærker, min sjæl besad, og jeg kunne bare ikke klare mere smerte. Derfor lukkede jeg i, jeg lod være med at søge hjælp, og jeg trak mig. Ved nogle fordrejede jeg sandheden, ved andre holdt jeg helt mund, og nogle valgte jeg helt fra. Mine venskaber var jo i bund og grund ikke vigtige, det vigtigste i den her verden var, at vi fik lov til at være sammen.

Har din kærlighed været tvivlsom, så vil du erfare det, når du får børn. For den kærlighed, du oplever til dine børn, er sand kærlighed

Alle former for afhængighed er farlige, men den farligste det er kærligheden. Kærlighed er som det stærkeste stof på markedet, at blive clean kræver en styrke, som kun få besidder.

mte altid at være småirriteret på mig, det var faktisk, som om han elskede mig lige lidt højere, når vi var sammen derinde, og det lagde han heller ikke skjul på, kærlige kys og kram og intense blikke blev kastet rundt efter mig derinde, han var i sit es, noget som jeg sjældent oplevede, og noget der virkelig gjorde mig glad. Derfor begyndte det også hurtigt at tage overhånd, han begyndte at låne penge af mig, penge som han ikke gav mig igen, han kom med mange undskyldninger og udsættelser, og penge blev hurtigt en voksende problematik i hele vores forhold. Jeg var utrolig splittet, for egentlig så havde pengene ingen betydning for mig i det store hele, men det begyndte for mig at blive en principsag. Jeg var hele tiden i kamp med mig selv, fordi jeg nød at se ham glad, og jeg nød at opleve en helt anden side af ham, mens jeg virkelig følte mig elsket. For han lagde aldrig skjul på, hvor lykkelig han var over, at jeg tog med, og hvor meget det betød for ham, at jeg ville være sammen med ham derinde, det var noget, som vi havde sammen, det var vores ting. Samtidig vidste jeg godt, at det var en helt skæv prioritering, og jeg kunne slet ikke se det positive i at bruge så mange penge for enkelte timers underholdning, udover hans glæde, selvfølgelig.
Til at starte med var det mindre beløb, 200 og op til 500 kr., men da jeg også fik et arbejde og begyndte at tjene en god slat penge, så blev beløbene højere og højere. Jeg kunne ikke finde ud af at sige nej, for jeg ønskede for alt i verden bare, at vi var glade, og hvis jeg sagde nej, så kunne det ødelægge en hel dag, han blev mut og ville slet ikke snakke med mig, og alt, der irriterede ham ved mig, blev tidoblet, han lukkede helt af, han ignorerede mig, og han satte sig altid til at spille computer. Han forsikrede mig altid om, at det ikke var min skyld, han kunne jo ikke tvinge mig, men samtidig så sørgede han for, at stemningen blev så intens og så hård, at jeg til sidst ikke kunne sige nej. Når jeg så endelig sagde ja til spillehallen, så sprang han op i en lykkerus, det var lige før, at han kastede mig op i luften af glæde, alt imens han fortalte mig, hvor højt han elskede mig. Det gjorde mig lykkelig, og det gjorde, at jeg følte, at jeg var noget værd, samtidig med at det gjorde mig glad at gøre ham glad, og så var det jo bare penge, vi havde jo hinanden, vi skulle nok klare os, for det var jo trods alt os to imod hele verden. Spillehallen blev det sted, hvor vi havde kærestetid sammen, han gad aldrig med ud at spise, han gad aldrig med i biografen eller at lave andre kæresteting sammen, enten så skulle vi være derhjemme, eller også skulle vi sidde i spillehallen. Jeg følte ikke, at jeg manglede noget som helst – så længe han var glad, og så længe han bekræftede sin kærlighed til mig, så var alt godt for mig.
Desværre begyndte det hurtigt at tage endnu mere overhånd. Det eskalerede intenst, da han få måneder inde i vores forhold valgte at trække mit dankort 20.000 kr. minus, indtil banken ringede og spærrede kortet for mig. Han havde egentlig fået lov af mig til at trække det i minus, med en lovning om at betale pengene tilbage til mig, og jeg ønskede blot at gøre ham glad, og hver eneste gang jeg gav ham lov til det, så sprang han op af lykke og omfavnede og kyssede mig, jeg kunne slet ikke finde ud af at sige fra. Men jeg havde dog aldrig troet, at vi var ude i de her beløbsstørrelser, og da banken ringede til mig og fortalte, hvad der foregik, kom det som et slag i maven på mig, jeg havde på daværende tidspunkt aldrig nogensinde været så ked af det, jeg var direkte ulykkelig. På daværende tidspunkt havde jeg ingen gæld, noget som jeg værnede meget om, men jeg blev tvunget af min bank til at tage et forbrugslån, og det i sig selv var en kæmpe falliterklæring for mig, fordi jeg havde nemlig altid sagt til mig selv, at jeg aldrig ville tage et forbrugslån, bare fordi jeg kunne, det var simpelthen alt for dumt. Men her stod jeg så og blev tvunget til det imod min vilje, lånet lovede han mig til gengæld, at han nok skulle betale af for mig. Det kom dog aldrig til at ske i praksis, fordi når det gjaldt penge, var han sjældent oprigtig, han kunne jo bruge de her penge et andet sted, nemlig henne i spillehallen, og det gjorde han hver eneste gang, helt uden dårlig samvittighed. Det eneste, der gjorde, at han fortrød, var, når der ikke længere var penge til sjov og ballade, når han måtte prøve at skære ned på sine energidrikke eller cigaretter, for at vi kunne klare os igennem dagene.
Oven på episoden med mit dankort, lovede han mig, at han ville stoppe med at spille penge i spillehallen, han virkede oprigtig ked af det i den situation, han virkede anerkendende over for, at han havde et problem, og han lovede mig, at det aldrig nogensinde ville ske igen. Sådan gik det slet ikke, og hele den her ludomaniske tendens, hele den her spillehal, den blev centrum for størstedelen af vores forhold, centrum for vores konflikter. Ofte blev diskussionerne om emnet så heftige, at han uddelte slag til mig, fordi jeg hævede stemmen i frustration og afmagt, det blev ofte så voldsomt økonomisk, at vi ikke kunne betale vores regninger, og det var altid mig, der var efterladt med ansvaret. Til trods for at det var ham, som spillede pengene op, så var det mig, der måtte ud at låne penge til at betale vores regninger, det var mig, som stod med vores budget, for han anede ikke engang, hvad vi betalte til og hvorfor, og hver gang jeg prøvede at forklare ham situationens alvor, så lukkede han fuldstændig af over for mig, det var jo nemmere, at jeg klarede det, fordi jeg havde jo prøvet det før.
Hver måned, når der gik løn ind, så stod han troligt i spillehallen, og hver måned, når hans løn gik ind, kunne jeg aldrig sove op til dagen, jeg lå med intense bekymringer, jeg havde fysiske symptomer såsom ondt i maven og uro, jeg frygtede simpelthen for, at han ville tage derned igen, selvom han havde lovet mig at lade være, noget han gjorde hver eneste måned. Mest af alt frygtede jeg for beløbets størrelse, jeg frygtede for den kommende måned, og hvor meget vi ville have at leve for, og om vi overhovedet kunne betale vores regninger, jeg kunne aldrig finde ro op til den dag. Konstant kørte mine tanker om økonomi, også når han havde været afsted, for så skulle jeg skaffe penge, som vi kunne leve for, jeg skulle finde løsninger, og jeg skulle redde os. Hver dag var bare en dag, som skulle gennemleves rent økonomisk, imens jeg tænkte på, hvordan vi skulle klare dagen i morgen, hvordan der skulle blive råd til cigaretter, til energidrik og alle de andre laster, som han nægtede at give helt slip på. Han vidste, at jeg nok skulle finde en løsning, fordi det gjorde jeg jo altid, og det elskede han mig for, det fortalte han mig nemlig. Hver eneste gang lod han mig vide, at jeg var det bedste, der var sket for ham, når jeg stod der med pengene i hånden. Det var de ord, som holdt mig kørende, det var den følelse, som gjorde, at jeg blev ved, han vidste udmærket godt, hvad jeg ønskede, han vidste, at hans kærlighed til mig var altafgørende for, at jeg kunne fungere, at jeg bogstavelig talt ville gå igennem ild og vand for ham, hvis bare han elskede mig højt nok. Jeg var på dybt vand, og jeg kunne i den her situation ikke svømme, jeg var fanget, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme i land igen, jeg havde brug for nogen, som kom og hjalp mig op, men de kom bare ikke, fordi ingen kendte til situationens alvor. Jeg lukkede helt af, og hver eneste gang jeg prøvede at åbne munden, blev jeg konfronteret med: ”Så gå dog fra ham!” En sætning, som var omdrejningspunktet for mig i forhold til at lukke af, for den sætning talte til min logik, en logik, som jeg prøvede at undgå i jagten på kærligheden, og når logikken viste sig, så lukkede jeg helt af, fordi jeg vidste godt, at det var helt forkert, men jeg kunne ikke slippe kærligheden af frygt for at blive ladt alene.
”Elsker man højt nok, så har penge ingen værdi, men realiteten er, at kærlighed ikke er en valuta, og penge har man ligegyldigt hvad brug for for at kunne leve.”