Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.
Nu giver aldersrentenyderen Jep Handewitt sig til at fortælle om sit venskab med gamle Nis Adelby og om vennens kærlighed til Kerstine Tarup. Hende var der mange, der rendte efter, og selv nu, hvor de alle er gamle og grå, flokkes mændene om hende. Men hvorfor ægtede hun ikke Nis, som hun ellers elskede så højt? Det fortæller Jep i nat.
“Kaffedrankerne” er syvende fortælling i novellesamlingen “Byen ligger skjult af lys”, femte og sidste del af «Europafortællinger”.
Willy-August Linnemann (1914–1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for «Døden må have en årsag».
