Fagdidaktik i samfundsfag

Konkret betyder det, at undervisningen skal styrke sit fokus på, at eleverne skal kunne bruge den viden og de færdigheder, de erhverver sig i undervisningen i andre kontekster, og at de skal blive i stand til at iagttage deres egen livsverden og det faglige stof fra en metafaglig position.

Hvor dannelse handler om selvstændiggørelse af den enkelte, handler kompetence mere om, hvad den enkelte og faget kan bruges til i samfundet. Hvor dannelse konnoterer frigørelse og hævdelse af værdier, konnoterer kompetence nyttiggørelse og målrationalitet (se også Dorf 2009).

Disse typer, som allerede omtalt i kapitel 1, er 1) samfundsfag som samtale/livsverden, 2) samfundsfag som faglige metoder, 3) samfundsfag som indhold (samfundsmæssige processer og strukturer) og 4) samfundsfag som videnskabsdiscipliner. I dette

De skal uddannes til at kunne indgå i sociale, økonomiske og politiske processer, hvor de både formår at tage et standpunkt og at kunne argumentere for det, eller hvor de både formår at tage et standpunkt og at kunne være kritisk over for det. Det er en dobbelthed, som kan være meget vanskelig at forstå.

Samfundsfag er både et holdningsog diskussionsfag og et fakta- og argumentationsfag

At faget er skruet sammen på den måde, understøttes af mange elevers vanskeligheder med at positionere sig i faget. Problematikken kan koges ned til, om samfundsfag er et holdningsfag eller et argumentationsfag, og svaret er, at det er både det ene og det andet, det er både et type 1-samfundsfag (samfundsfag som snak/livsverden), et type 2-samfundsfag (samfundsfag som faglige metoder) og et type 3-samfundsfag (samfundsfag som indhold). Men ingen af delene kan stå alene.

Det andet forslag til kerne er demokratiske holdninger, værdier og handlinger. Det handler om demokratiske strukturer og individers deltagelse i de samfundsmæssige processer, om politiske grundværdier og forestillinger (ideologier), om politiske fællesskaber, om at stå på sin ret og at bidrage til fællesskabet, om at formulere sig i offentligheden i det hele taget og om at deltage i og at tage ansvar for det demokratiske samfund på alle niveauer. Det er her

Også menneskelige relationer som processer i form af f.eks. politisk debat, handel og krig og i form af struktureringer af processerne (organiseringer), i form af institutioner som politiske ideologier, marked og magtbalance og organisationer som partier, interesseorganisationer, parlament, stat, økonomiske og monetære unioner og militæralliancer er centrale, også reguleringer af relationer i form af normer, penge- og kapitalfordeling, magthierarkier etc. er centrale. Magt og lighed/ulighed, struktur-aktør, organiseringer og reguleringer af menneskelige relationer på alle niveauer er centrale i faget.