Da min far er gået, tager jeg et bad og tænker lidt over den her dag fra helvede. Og den begyndte endda så lovende. Jeg spillede golf med Shane og Blake, og vi hyggede os. Og på en eller anden måde endte det med, at jeg måtte sidde i et goldt forhørslokale og dele min ydmygelse med totalt fremmede.
Jeg gnider mig i ansigtet og lader brusestrålen hamre ned i panden på mig. Fuck. Jeg er nødt til at begynde at tænke på det her på en anden måde, det ved jeg godt, men det er svært ikke at være flov over det.
Jeg må bare blive ved med at minde mig selv om, at det, der skete, ikke gør mig svag eller patetisk. Jeg kunne aldrig drømme om at se på ofre for partnervold og tænke ej, hvor er de patetiske. Jeg ville forsvare dem til min dødsdag. Så hvorfor kan jeg ikke gøre det samme for mig selv?
Selvom det ikke er en ny tanke for mig, slår den af en eller anden grund virkelig rod denne gang. Ingen fortjener at blive slået. Hverken kvinder, mænd eller børn. En partner, man er fortrolig med, burde ikke gøre sådan mod en, ekskæreste eller ej. Det er forkert.
Det, Percy gjorde, var forkert.
Jeg træder ud af brusekabinen, tørrer mig og går så ind for at fodre Skip. Han stirrer på mig med sine døde øjne, og jeg stirrer tilbage. Da hans fede mave er fuld af slankefoder, ringer jeg til Gigi, og vi bruger den næste time på at tale om alt det, der er sket. Hun er ked af, at jeg ikke fortalte hende om Percy, og hun bliver endnu mere ked af det, da jeg græder lidt og fortæller, hvor meget jeg har s