Frøken Smillas fornemmelse for sne

Man siger, der drikkes meget i Grønland. Det er en helt urimelig underdrivelse. Der drikkes kolossalt. Det er derfor mit forhold til alkohol er som det er. Når jeg får lyst til noget stærkere end urtete, tænker jeg altid på, hvad der gik forud for den frivillige spiritusrationering i Thule.

Medlidenhed er ingen kvalitet i arktis, den er snarere en art følelsesløshed, en manglende fornemmelse af dyrene, omgivelserne, og af nødvendighedens karakter.

er på vej fra Qinnissut til bunden af Inglefield Bredning. Det er vinter, det blæser, og det er frygtindgydende koldt. Når kvinderne skal tisse, må de tænde en primus under et tæppe for overhovedet at kunne tage bukserne ned uden at få øjeblikkelige forfrysninger.

Som for alle der er født i Nordgrønland, var for min mor enhver ansats til indelukning utålelig. Han fulgte hende så i stedet ud til en af de barakker af krydsfiner og bølgeblik, som blev opført da amerikanerne fordrev eskimoerne fra det område, hvorpå basen er bygget.

han kom til Grønland, fordi dette gæstmilde land altid har været et arbejdsfelt for videnskabelige eksperimenter.

Polareskimoen Aisivak fortalte Knud Rasmussen, at i begyndelsen var verden kun beboet af to mænd, der begge var store troldmænd. Da de ønskede at blive flere, omskabte den ene sin krop således, at han kunne føde; og siden avlede de to mange børn.

For mange grønlændere er den sværeste side af Danmark den skriftlige. Statsbureaukratiets papirfront af ansøgningsskemaer, blanketter og pligtig korrespondance med rette offentlige myndighed.

det i køkkenet og drukket kaffe. Folks enemærker skal man respektere. Særligt når deres liv i øvrigt ligger blottet som et åbent sår. Men nu er jeg drevet

ter bag os. Han har mistet orienteringen. Han føres ud mod det åbne vand. Mod der, hvor strømmen har udhulet isen, så den bliver tynd som en hinde, en fosterhinde, og under den er havet mørkt og salt som blod, og et ansigt presser sig nedefra op mod ishinden, det er Esajas’ ansigt, den endnu ufødte Esajas. Han kalder på Tørk. Er det Esajas der trækker ham til sig, eller er det mig der søger om på den anden side af ham, for derved at presse ham ud mod den tynde is?

– Døden er altid spild. Men undertiden er den det eneste der kan vække mennesker. Bohr deltog i konstruktionen af atombomben, og mente den ville gavne freden.

Jeg husker noget Juliane engang sagde, på et tidspunkt hvor hun var ædru. At man ikke burde frygte den tredje verdenskrig. Menneskeheden havde brug for en ny krig for at komme til fornuft.

Min fornemmelse nu er den samme som dengang. Bevidstheden om sindssygen i argumentet.