da
Libros
Mariette Lindstein

Sektens børn

  • Majbrit Hjortkjær Jensencompartió una citahace 3 años
    mulighed for, at vi ikke behøver at fortælle hende
  • Gitte Kirkcompartió una citahace 3 años
    og jeg kigger rådvilde på hinanden
  • Lone Grudcompartió una citahace 4 años
    næsten ramler omkuld.
    „Gem dig i klædeskabet, din klovn,“ siger han. „Hun vil sikkert tro, at du er en pige, og pylre rigtig klamt om dig.“
    Jeg siger ham ikke imod – det vil bare gøre det værre. Men jeg går ikke ind i klædeskabet.
    Døren går op. Det er lugten af Carmens parfume, der strømmer ind først, så kraftig, at jeg viger tilbage. Far har jakkesæt på. Han ser så fin ud, at jeg får en klump i halsen.
    „Her er de!“ siger han og gør en fejende bevægelse med hånden mod os. Invictus og Thor, sig hej til Carmen.“
    Det gør vi pligtskyldigst.
    „Hold da op,“ siger Carmen og ser forbløffet ud. Hendes stemme er dyb som en mands.
    „Ja, det tør siges,“ siger far. „Man vil jo knap nok vise sig med dem offentligt.“
    Hun mønstrer os oppefra og ned og smiler til os. Men det er et koldt, beregnende smil.
    „Det burde du så afgjort gøre,“ siger hun. „Det vil tegne et fint billede af dig som hengiven familiefar.“
    Far ser lidt irriteret ud.
    „Jeg kommer ikke til at vise mig offentligt de næste mange år. Og det er der, du kommer ind i billedet. For når jeg gør, må mit image være uangribeligt.“
    „Det ville også være godt for dit image, hvis du giftede dig,“ siger Carmen med et frækt smil.
    Selv om jeg kun er fem år, forstår jeg hentydningen og bliver bange for, at det her afskyelige menneske skal blive kæreste med far. Men han ler bare.
    „Der tager du fejl, Carmen. Det er vigtigt for det image, jeg agter at skabe, at jeg forbliver single.“
    Carmen ser skuffet ud. Hun ser endnu mærkeligere ud på nært hold. Øjenvipperne er enormt lange og klæbrige af mascara. Hun ser ud som et menneske, men ikke helt, mere som en figur i et tegneserieblad.
    Hun går hen til Vic og ugler ham i håret.
    „Men ham her er jo en tro kopi af dig.“
    Jeg bliver mere og mere overbevist om, at hun er en besynderlig, ubehagelig person. Så gør far noget uventet. Han går hen til sofaen, hvor vi sidder og kukkelurer, og tager mig op i favnen.
    „Jeg elsker begge mine sønner lige meget,“ siger han og knuger mig hårdt ind til sig. Hans dejlige duft overdøver Carmens parfume, når jeg er tæt på ham, så tæt, at jeg kan mærke hans hjerte slå mod mit bryst. Et kort øjeblik mister jeg al kontakt med omverdenen. Jeg er en
fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)